En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Le Bistrot Balard

MadPosted by Jens Vestergaard Jensen Tue, July 14, 2009 20:53:09

Paula's og min konstante søgen efter den bedste 'haché/tartare' i Paris, havde bragt os helt ned i bunden af det 15. Arr. Le Bistrot Balard (som også reklamerer med at de er café, brasserie, bar-a-vin...) ligger i nr 4, Place Balard, altså midt på den meget 'sympa' plads. Man er virkelig i udkantet af byen hér, roligt og provinsagtigt på en god måde.

Vi kom til restauranten ved halv-ettiden. Der blev hurtigt fyldt op, både inde og ude. Langt de fleste gæster var stamgæster, der var godt gang i de 'rosé-gallopins' og pastis-glassene blev hurtigt tømt. Menukortet er traditionelt: salater, rillettes, et par fiskeretter, 'confit', côte-de-boeuf, lammekoteletter, steak-tartare...

Vi blev betjent af 'le patron,' en superdytig og behagelig over-tjener. Selvom kortet ikke indeholdt en 'haché' var det ikke noget problem, at bestille sådan en til Paula (det burde det jo selvfølgelig heller ikke være, der figurerede jo en 'tartare' på kortet, men alligevel!). Begge retter var gode, serveret med håndskårne fritter og 'sauce heinz' (på Paula's forlangende, men, hvor jeg, jo som bekendt, også nyder den!). Regningen blev, inkl 1/1 Badoit og en 'café' på 37.40 Euro.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post317

'Verre Volé', del 3

MadPosted by Jens Vestergaard Jensen Tue, July 14, 2009 19:07:31

Ud over den fantastiske vinforretning i Rue Oberkampf, findes der endnu en 'Verre Volé´her i Paris.

Denne version ligger i nr 67 i Rue de Lancry i det 10. Arr. Og her er 'caven' udviddet med en 'bistrot-a-vin'. I praksis betyder det at der er åbent som 'cave' i almindelig butikstid og derudover er det muligt at indtage lette, eksemplariske retter til frokost/aften OG naturligvis indtage nogle af de gode vine til maden.

Maden er MEGET enkel (prøv at se billedet af 'køkenet'?) men RIGTIG god! 'Charcutterie', rillettes, salater,'caillettes', boudin, andouillette, 'plats-du-jour', oste tærter... Ved sidste besøg fik jeg et stort 'creux' (charcutterie...) og dagens ret, rullet kalvebryst med bønner og piment.

Vinsortimentet er stort set identisk med det i butikken i Rue Oberkampf. Flaskerne står på hylderne, priserne er 'à l'emporter', regn med at det bliver lagt et lille beløb oven i prisen, når man drikker vinen på stedet.

'Verre Volé' her i Rue de Lancry har åbent ALLE dage, frokost/aften. Der er ikke mange pladser og stedet er uhyre populært. Bestil derfor i forvejen:

www.leverrevole.fr

Bare for at illustrere pladsforholdende så kig en ekstra gang på følgende billede. Det var såmænd min plads, sidst jeg var forbi, og jeg havde altså reserveret i forvejen! En klapstol fra kælderen lige ved døren ud til bagbutikken, udtræks-skærebrættet oven på de lille vand-køleskab, og så afsted!!!

  • Comments(2)//www.parisblog.dk/#post314

VORES bager!

MadPosted by Jens Vestergaard Jensen Sun, July 12, 2009 18:48:17

Vi er så priviligerede, at en af de allerbedste bagere i Paris, ligger ganske nær vores lejlighed! 'Boulangerie Voltaire'...

'Boulangerie Voltaire' ligger på hjørnet af Rue J. P. Timbaud og Boulevard Voltaire i det 11. Arr. Læg først og fremmest mærke til at denne bager holder lukket om onsdagen, altså HVER onsdag! Til gengæld er her åbent alle andre dage, fra tidlig morgen til sen aften. Jeg ved ikke, hvor mange gange i løbet af dagen der bages? Men brødene er altid friske OG lune. Meget ofte er der lang kø!

Sortimentet er traditionelt og RIGTIG godt! Især kan anbefales:

'Tradition' til 1.10 Euro, en kvart 'campagne' i skiver til 1.85 Euro, 'baguette parisienne' 0.90 Euro, 'Petit Terron' til 1.40 Euro, 'baguette complete' til 2.00 Euro, 'croissant' til 0.85 Euro, 'pain-au-chocolat' til 0.90 Euro......

Dertil kommer et meget flot udvalg af kager/tærter, både i portions-størrelser samt store. Det er også muligt at indtage kaffe, eller andre forfriskninger. Der forefindes et par borde, både inde og ude. Et sidste plus, er de mange gode sandwich, især til frokost, men også senere på dagen. Disse kan naturligvis spises 'sur-place' eller tages med!

Problemet er stadig: Hvad gør man om onsdagen?

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post310

Bouillon Chartier

MadPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, July 12, 2009 11:16:30

Jeg har tidligere slået et slag for Chartier her på bloggen, men nu er det vist på tide at den får lidt mere spalteplads, vi taler trods alt om en institution i Paris' restaurationsliv gennem 113 år! Chartier er nymalet, men ellers er alt ved det oldgamle: Det store banegårdsagtige lokale er pakket med parisiske stamgæster, studerende, turister m.fl., tjenerne pisker rundt i hvide skjorter, sorte veste og hvide forstykker med op til 10 serveringer på en arm og et par flasker i den anden hånd. Bestillingerne bliver kradset ned på papirsdugen, hvor regnskabet også bliver gjort op sidenhen, uden lommeregner. Menukortets priser starter ved 1.80 euro for reven gulerod til forret, men så er det også bare reven gulerod med citronsaft og måske en lille smule hakket persille. Maden er super traditionel og super enkel, ikke super fantastisk, men det kan man ikke tage sig af, når man sidder i et sceneri der er inbegrebet af folkelig Paris.

Her er et link til menukortet: http://www.restaurant-chartier.com/www/visit/atable.php

7 rue Faubourg du Montmartre, 9. arr.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post306

En rigtig god sandwich?!

MadPosted by Jens Vestergaard Jensen Sat, July 11, 2009 20:44:11

'Le Saint-Augustin', ligger i nr 114 på Boulevard Haussmann i det 8. Arr.

Dette stykke af 'Haussmann' er lige der, hvor Boétie, Haussmann, Malesherbes skærer hinanden, altså dér, hvor kirken Saint-Augustin ligger. Dette er måske en af de mest undervurderede pladser i Paris? Kirken er monstrøs, pladsen er dejlig, stor og åben, og man er LIGE midt i Paris...

'Le Saint-Augustin' er et af den slags meget typiske pariser-etablissementer. Åbent altid, 'sérvice-continuée', masser af gæster, plads til turister, tjenere i hvid skjorte/sort jakke......

Og alligevel har 'Saint-Augustin' så, meget mere at byde på! Sådan, som tingene går for sig hér, det er nøjagtigt sådan som det bør være, her er man i PARIS!!!

God kaffe, iskolde øl, sprøde 'cornichons', og RIGTIG gode sandwich!!!

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post303

'Au Cochon de Lait'

MadPosted by Jens Vestergaard Jensen Sat, July 11, 2009 19:32:39

Paula og mig er stadig på jagt!

Vores fælles søgning bragte os forleden til Porte de Villette, nærmere bestemt den legendariske restaurant/bistrot 'Au Cochon de Lait' i nr 23 på Avenue Corentin-Cariou i det 19. Arr., vi er her i den absolut nord-østligste del af Paris!

Denne restaurant er legendarisk. Dels fordi den har været i samme families ejerskab siden 1964, og dels fordi den menes at være det SIDSTE af de traditionelle spisesteder, der før i tiden var så mange af i 'Villette'. Dette område var, i de gamle hallers tid, dér, hvor Paris' slagterier lå....... Det betyder restauranter, der kan deres kød-kram!

For en sikkerheds skyld gik vi forbi ved 11-tiden om formiddagen. Vi reserverede bord til to, og var således sikre på at få plads! Selve restauranten er ikke stor, alligevel formår 'le patron' at seate omkring 90-100 gæster samtidig! Og det skulle vise sig at en del borde havde flere omgange gæster, selv på sådan en almindelig fredag frokost.

Jeg vil med det samme indrømme at jeg IKKE spiste 'tartare' i dene omgang, 'Onglet de Villette' var simpelt hen FOR fristende. 'Ongleten' VAR bare i orden! Eksemplarisk stegt 'à l'échalotte' og med håndskårne fritter, super! Paula's hakkebøf er måske den bedste til dato? En meget stor portion og med de samme gode fritter. Paula håndterede retten på imponerende vis, hun spiste simpelt hen rub og stub!

  • Comments(1)//www.parisblog.dk/#post301

'Les Petites Sorcières de Ghislaine Arabian'

MadPosted by Jens Vestergaard Jensen Fri, July 10, 2009 21:58:19

Ghislaine Arabian's forholdsvis nye restaurant, ligger i nr 12 i Rue Liancourt i det 14. Arr. Vi er her ganske tæt på Rue Daguerre. Her kommer historien om Arabian, ultrakort, idet den nemlig minder en del om andre:

Efter at have kæmpet sig op gennem det traditionelle, franske køkkenhieraki og derefter givet den 'gastro-gas' for fuld udblæsning i en årrække, fulgte en periode, hvor man ikke rigtig vidste, hvad der var blevet af Arabian. Lige pludselig var hun tilbage. Igen i Paris, i meget mere, afslappede rammer, 'bistronomique' om man vil?

'Les Petites Sorcières' er en resto/bistro. Meget lave priser (2 retter 20 Euro, 3 retter 25) samt enkelt menukort til frokost, lidt større armbevægelser (med deraf højere priser) til aften-'sérvicet'. Maden er klassisk, tidløs samt naturligvis præget af Ghislaine Arabian's rødder fra det nordligste Frankrig (kål, øl i maden, 'pois-cassés', 'carbonade'...).

'Salade de cocos frais et boudin d'Aurillac'

'Fricassé de rognon de veau aux genaivrières, purée pdt'

'Baba au rhum, crème vanillé'

Det er førsteklasses råvarer (på kortet endda med angivelse af lokaliteter på flere af leverandører!), glimrende tilberedning/gode mad-ideer, pæne lokaler, yderst rimelige priser og korrekt betjening. Restauranten holder lukket søndag og mandag.

Det er alligevel som om, der mangler et eller andet på stedet?

Lidt kant, lidt personlighed, lidt karakter, lidt temperament?

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post300

'La Cerisaie', del 2

MadPosted by Jens Vestergaard Jensen Fri, July 10, 2009 20:57:10

Lige nu er teamet på 'La Cerisaie' igang med deres sidste 'sérvice', inden deres yderst velfortjente sommerferie. 'La Cerisaie' er lukket fra i morgen d 11.07 og åbner igen mandag d 17.08. Det betyder, at madglade Parisere (og Paris-besøgende?) må vente med at spise dér til august måned og i mellemtiden søge andre steder hen.

I sensommeren og efteråret bliver kortet helt anderledes og man bør især se frem til Cyril's mange vildtretter. Et besøg sidste efterår bød på retter med skovdue, vildsvin, gråand, hare og dådyr. Kastanjesuppe, svampe og foie-gras har også deres naturlige plads på menukortet. Egentlig er det vel kun osten, 'Bethmale' servet med kompot af syltede kvæder, der aldrig skiftes ud...

'Bonnes Vacances mes Amis!'

For reservationer fra d 17.08-2009:

+33 (0)1 43209898

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post297

Opskrift/Steak Haché à l'Échalotte

MadPosted by Jens Vestergaard Jensen Thu, July 09, 2009 20:26:27

'Far, jeg kan IKKE lide dine pomfritter!!!'

Ja, det er jo ikke fordi det er ved at være sidst på måneden? Det er endnu værre, det er ved at være slut på vores ophold i Paris og husholdnings-pungen er ved at være tom, helt tom! Hakkebøffer til alle fire...

Her kommer en opskrift, ja altså, med hakkekød (undskyld Helge!), der tager udgangspunkt i klassikeren over alle klassikere: Stegt kød med skalotteløg!

Derudover er det smarte, at Paula og mig sparer pengene på (endnu) et restaurant-besøg (opmærksomme læsere vil straks undre sig over, at jeg også spiser den stegte version, men sådan er dét, i disse tider..!). Vi får samtidig mulighed for at vurdere kvaliteten af vores slagters hakkede kød.

Bed din slagter om at hakke 100-150 gram GODT kød pr person. Form køddet til nogle flotte bøffer. Steg bøfferne ved god varme, krydr med 'Fleur de Sel', tag dem af varmen og hold dem varme. Sauter skalotteløg på den samme pande, deglacer med en sjat eddike og servér straks. Salat, vinaigrette, brød, Dijon-sennep og ovn-fritter ved siden af!

Slagterens kødkvalitet var helt i top! Paula spiste en hel bøf, meeen hun kunne ikke rigtig lide ovn-fritterne....

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post294

'Le Baratin'

MadPosted by Jens Vestergaard Jensen Thu, July 09, 2009 16:30:12

'Le Baratin' er måske et af de steder, som 'vrai' Paris-kendere har undret sig over, hvorfor ikke har fundet vej til denne blog noget før? Det er skam helt bevidst.

Men hvorfor dog 'gemme' et par adresser?

Så kunne jeg være sikker på at have nogle rigtig gode steder at anbefale i slutningen af vores ophold her i Paris. I dag har Kim-Flyttemand været her i Paris for at hente vores 12 flyttekasser, Bettys stol, en kuffert og nogle sække med andet udstyr. Noget tyder på, at der er ved at være slut med vores Pariser-eventyr? Så her kommer den...

Jeg havde skam overvejet IKKE at viderebringe adressen, men i modsætning til en del andre guides som godt kan finde på bevare 'deres hemmeligheder' (OG for samtidig at nævne at de altså HAR en hemmelig adresse), ville jeg ikke lade være med at anbefale 'Le Baratin'. Jeg betragter IKKE 'Le Baratin' som MIN restaurant, jeg er kun taknemmelig over at spisesteder som dette overhovedet findes! Jeg (vi!) har været en del gange, og HVERT besøg har været en fornøjelse.

'Langoustines vivantes du Guilvinec, huile d'Emporda'.

'l'Aiguillette de Boeuf Crue, Sauce Exotique'.

'Joue de Boeuf croustillante, légumes sautées'.

Sådan håndteres en Selosse V.O:

Jeg vil ikke komme med så mange detaljer om 'Le Baratin', præcis adresse, nærmeste metro-station, koncept (!), åbningstider, hvilke kredit-kort der modtages og den slags...

Jeg vil blot understrege at et besøg på 'Le Baratin' er et 'must absolu (!)', hvis man kan lide rigtig mad og rigtig vin. Raquel er en fantastisk kok og vinen, her kan man tale om vinkonsekvens! En del supervine på glas, til yderst rimelige priser (Pfifferling, Souhaut, Foillard, Senat, Lassaigne...) og selve kortet er IKKE for sarte sjæle. De eneste indikationer på, hvad der forefindes i kælderen under spisesalen, er det tomme flasker der udstilles rundt omkring i restauranten. Men det er også nok: Gramenon, Nicq, Roch, Selosse, Overnoy/Houillon.....

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post293
« PreviousNext »