En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Udsalgstid

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Tue, January 10, 2012 10:53:20

Imorgen går det løs i Paris. Udsalget starter. Det sker ikke som i Danmark over en længere periode mellem jul og februar, det sker præcis imorgen. God jagt!

Her ses et af Bonton's vintervinduer på Blv des Filles du Calvaire.

Bonton er yndigt fransk børnetøj, samme familie (bogstaveligt talt) som Bonpoint, men lidt mere casual, dog stadig en del mere små-voksne-agtigt end de fleste danske børn går klædt.

Den store forretning her i det 3. arr. fylder tre etager, og udover tøj er der babyudstyr, børnebøger, legetøj, nips, børnemøbler og børnefrisør.

Bonton's mor og far ejer det stilfulde livsstilskoncept store Merci, der ligger lidt længere nede af gaden. Absolut et besøg værd, ikke mindst i udsalgstider.

Bonton, 5 Blv des Filles du Calvaire

Merci, 111 Blv Beaumarchais

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post375

Tres Haute Couture

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Thu, July 28, 2011 09:24:03

Jeg har flere gange reklameret for Gres-udstillingen på Musée Bourdelle, men nu har jeg så også set den og jeg må sige: Denne udstilling er en rejse værd!

Gres er undervejs citeret for at mene at, har man først fundet sit speciale, så skal man arbejde videre med det og forfine det så længe man lever, så opstår det enestående. Det er hun et levende bevis for. Gres har knoklet på med det samme tema i årti efter årti: Tekstilkrævende sirlige draperinger, masser af rynk, fald og drama, og inspiration fra oldtidskunst.

Hendes kjoler er 100% Gres, men næsten uden alder, og det kan være svært at sige hvilken kjole der er fra 40erne og hvilken der er fra 70erne. Gæt hvad der er hvad herunder:

Skriv dit bud som en kommentar senest den 26.8. og deltag i lodtrækningen om en Voila PARIS! bog.

Udstillingen slutter den 26.8. og kan kombineres med Hussein Chalayan udstillingen på Arts Decoratifs.

  • Comments(2)//www.parisblog.dk/#post361

Kjoler til vinterens røde løbere

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Wed, July 20, 2011 22:31:06

Det er ikke velset at vise sig på flere røde løbere i den samme kjole. Så hvad skal du forny dig med næste gang du skal ud og posere?

Det kunne være en Haute Couture model, vinterkollektionerne blev vist i begyndelsen af måneden, så bestillingerne myldrer allerede ind til salonerne, der bliver taget mål, diskuteret små ændringer, prøvet stouter, syet op, broderet, applikeret, osv osv osv.

Du kan stadig nå at være med, du skal bare lige skrabe 50-100.000 kroner sammen, så kan du komme til at tilhøre den eksklusive skare på ca 1000 kvinder, der køber Haute Couture.

Her er en lille smagsprøve på hvad huset Stéphane Rolland prøver at lokke dig med denne sæson. Og selvom Rolland ikke er en eksperimenterende vildbasse skulle kjolerne her nok gøre visse røde løbere mere interessante end de plejer at være.

Huset sælger 200 kjoler/dragter om året og løber rundt.

Og tilsidst et billede af Rolland, der struttende af selvtillid modtager publikums hyldest.

Velfortjent.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post359

Til show med de onde og rige

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Wed, July 20, 2011 22:10:47

Som sagt blev jeg inviteret til show hos Stéphane Rolland, Paris' yngste Haute Couture designer, som jeg har haft fornøjelsen af at interviewe for et par år siden. Deraf den eftertragtede invitation.

Dengang var jeg nærmest modejournalist, nu er jeg nærmest økologisk landmand, men det betyder ikke at jeg sætter mindre pris på skrædderi og mode på allerhøjeste plan. Således bevægede jeg mig i juni langsomt igennem rækkerne i marken i hullet malertøj, med rumpen i vejret og lugede, mens jeg glædede mig til showet i Paris den 5. juli. Mit liv stritter på en sjov måde.

Jeg strittede også lidt ud blandt de andre tilskuere i Palais de Chaillot. Det var måske ikke meget synligt, men jeg tror jeg var den eneste dansker og jeg er også ret sikker på at jeg var den eneste landmand.

Her kan I se nogle af mine medtilskuere. Haute Couture-kunder er en snæver kreds af hovedrige og/eller adelige kvinder og pop- og filmstjerner. De første ser lidt onde ud, lissom vi kender det fra film hvor de rige er de onde. Stjernerne stiller til gengæld op til utallige fotograferinger med deres sødeste smil. Stylisterne er også tit værd at se nærmere på.

Rollands kjoler kan du se nærmere på i næste blogindlæg.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post358

Sådan klæder rigtige kvinder sig

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Wed, June 01, 2011 10:30:03

”Jeg laver rigtigt tøj til rigtige kvinder.”

Her ses Cheryl Cole i en Stéphane Rolland model i Cannes. Kjolen sad så rigtigt, at den fik godt med plads i Politiken (22. maj), selvom hverken Cole eller Rolland er nævnt i artiklen. Så slap de på at vise von Trier igen...

Stéphane Rolland er én ud af ti Chambre Syndicale-godkendte Haute Couture designere. Jeg var så heldig at være inviteret til hans show for et par år siden, mit første Haute Couture show. Dagen efter fik jeg lov at interviewe mesteren i hans salon, der ligger i selveste de lokaler på Avenue George V, hvor Haute Couture-helten Christobal Balenciaga utrætteligt finpudsede sine skulpturelle kreationer i 50-erne og 60-erne.

Stéphane Rolland har indrettet stedet i en moderne luksuriøs stil, og mens jeg ventede på min audiens, flød jeg hen i loungeafdelingen med duftlys, fyldt chokolade og Stéphane Rollandvand, der hvor de mægtige ægtemænd sidder og triller tommelfingre mens hustruerne vælger nyt til garderoben. Stéphane Rolland, der ligner en latinsk helt i et romanblad, er en af de yngste couturierer. Hans Haute Couture-hus blev godkendt i 2007 og hans stil er elegant, og efter omstændighederne nedtonet. Selv siger han: ”For mig er Haute Couture ikke et eksperimenterende kunstprojekt. Jeg laver rigtigt tøj til rigtige kvinder.” Det er desværre de færreste rigtige kvinder, der har råd til at klæde sig i hans kjoler. Rolland har solgt brudekjoler til 200.000 og 400.000 euro, og selvom gennemsnitsprisen for en kjole er på sølle 30.000 euro, er der kun ca. 1000 kvinder på verdensplan, der jævnligt investerer i et stykke Haute Couture. Rolland sælger omkring 200 kjoler eller sæt om året, og ikke to er ens. Kunderne kommer fortrinsvis fra Frankrig, Mellemøsten og Usbekistan.

Rolland gør meget ud af at kende sin målgruppe. ”Det er vigtigt, at jeg ved hvordan milliardærernes liv leves. Jeg skal vide hvad Haute Couturen bliver brugt til, man kan ikke bare lave en kjole ud af det blå. Jeg laver kommerciel Haute Couture”

Hans priser er, efter eget udsagn, realistiske, de er kun så høje som udgifterne kræver, til gengæld har han ikke en pret-a-porter-linie eller en parfume, der kan dække et evt. underskud, som nogle af de andre Haute Couture-huse har. Hvis en gulvlang kjole skal dækkes af små perler, der er syet på i hånden, bliver den dyr. Alt laves i Paris, enten hjemme på atelieret eller ude i byen hos de forskellige kunsthåndværkere, der arbejder for Haute Couturen.

Den 5. juli træder jeg igen ind i det finere selskab med en invitation til Haute Couture show hos Stéphane Rolland.

  • Comments(2)//www.parisblog.dk/#post353

Old-gresk mode

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Fri, March 25, 2011 22:09:33

Fra idag og til den 24. juli har du mulighed for at se nærmere på Haute Couturieren Madame Gres' respektindgydende draperinger til aftenbrug. Musée Galliera, Paris' modemuseum, viser en stor Gres udstilling, men da museet er under ombygning, er udstillingen at se på det smukke Musée Bourdelle, som til dagligt viser billedhuggeren Bourdelles skulpturer i hans atelier, tæt på Montparnassetårnet.

Madame Gres' kreationer skal nok føle sig hjemme hos Bourdelle, for Gres opfattede til en vis grad sig selv som skulptør, hun brugte tynd silkejersey i stedet for sten, men det var underordnet. Antikkens skulpturer var hendes gennemgående inspirationkilde, på billedet herover ser du hvordan det kunne tage sig ud. Og hvis du er i tvivl: Det forestiller en antik skulptur (sten) der har fået kjole på (silke). Det er fra 1939.

Kjolerne er lavet fra 1930erne til 80erne og mange af dem har en ufattelig tidløshed. Ofte er de asymmetriske, men altid i balance. Madame Gres levede fra 1903 til 1993, men hvis hun stadig arbejdede idag, ville hendes klassiske drama uden problemer kunne tiltrække det røde løber folk fra Hollywood (hvilket ville hæve niveauet betragteligt derovre).

Kjolerne sugede snildt 20 meter stof, som det tog Madame en måneds håndarbejde at placere i de rette folder. Det er imponerende, nærmest bevægende, både som skulptur og teknisk set, så det er bare om at komme til Paris og studere folder og fald!

http://www.paris.fr/loisirs/musees-expos/musee-galliera/madame-gres-la-couture-a-l-oeuvre-au-musee-bourdelle/rub_5854_actu_93538_port_12995

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post348

Yves Saint Laurent

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, August 01, 2010 14:54:49

På Petit Palais (overfor Grand Palais) er der for tiden og indtil 29.8. en ganske overdådig retrospektiv udstilling om Yves Saint Laurents virke som Haute Couture-designer.

På sin vej gennem udstillingen kommer man forbi ikke mindre end 300 modeller. Jeg havde ikke fået folderen med en plan over udstillingen, så da jeg troede at udstillingen var ved at ebbe ud, blev jeg ganske overvældet over at træde ind i en balsal a la Leoparden med 65 balkjoler og 40 fortolkninger af smokingen til damer, et af Yves' vartegn.

Man kan komme helt tæt på mange af kreationerne, så man rigtig kan beundre det overlegne skrædderarbejde, og efter at have beundret 300 mesterværker trænger man i den grad til at puste ud i den smukke have i midten af palæet. Her kan man drikke te og spise kage og kigge tomt ud på palmerne.

Praktisk info: Som sædvanlig må man ikke fotografere inde på udstillingen, man bliver nødt til at købe bogen. Og: Print billetten før du kommer, så springer du den op til 2 timer lange kø over.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post338

Historisk Haute Couture

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, July 12, 2009 14:34:34

Når du nu går forgæves til art deco smykkeudstillingen (jf. forrige indlæg), må du ikke fortvivle, for den anden store udstilling på Arts Decoratifs er en stor omvej, hvis ikke en rejse værd, og den kan ses indtil 31. januar.

Madeleine Vionnet (1876-1975) var en af Frankrigs allerstørste couturierer, og på denne udstilling kan man se hvordan og hvorledes det kom til udtryk. Vionnet var den første til at skære stoffet på skrå i kjoler, før havde det kun været brugt i foer. Når silkegeorgette, som var en af hendes yndlingsmaterialer, bliver lagt på skrå, falder det smukt og smyger sig om kroppen. Udfordringen er at placere sømmene smukt, især i lange kjoler, for stoffer på skrå er begrænset af stofrullens bredde, man kan altså ikke få så store stykker stof som man altid kunne tænke sig. Inspireret af Vionnets kjoler, blev det meget populært at skære stoffet på skrå, og efterspørgelsen på bredt stof førte til, at man vævede stoffer i op til 2 meters bredde.

Vionnet arbejdede meget undersøgende, hun draperede sine kjoler på en 80 cm høj trædukke og arbejdede med kvadrater og cirkler og andre enkle former i stof, som hun satte sammen, foldede, lagde i lag, vred osv osv for at komme frem til sine banebrydende designs.

Udover konstruktion interesserede hun sig meget for udsmykningerne, og hendes kjoler er tit prydet af fantastiske broderier, applikationer og perleudsmykninger, det må have taget op til måneder at udføre.

Den berømte indretningsarkitekt Andrée Putmann har designet udstillingen, de mange kjoler er repareret og sat i stand, og der er lavet små animationer, der viser hvordan nogle af kjolerne er konstrueret. Her kommer man dejlig tæt på haute couturen.

Billedet er fra museets hjemmeside, og som sædvanlig må jeg beklage at jeg ikke kan illustrere mine pointer, men udvalget af billeder på nettet er begrænset. Gå hellere ind og se udstillingen...

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post308

Haute Couture

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Tue, July 07, 2009 00:07:04

Min tid som elev af Jette With, tidligere draperingslærer på Danmarks Designskole med højt gråt hår, pink læbestift, aldrig-peelende cardigansæt, bælte i taljen med initialerne JW på bæltespændet, velsiddende selvsyede slacks med pressefolder, Hermes-taske og overklassedialekt, har givet mig en særlig ærefrygt for begrebet Haute Couture. Haute Couture er damebeklædning på et meget højt niveau, både håndværksmæssigt, materialemæssigt, designmæssigt og derfor også¨prismæssigt. Ægte Haute Couture fremstilles kun i Paris, hvor det skal være godkendt af Chambre Syndicale de la Haute Couture, og for at hjælpe respekten og mytedannnelsen yderligere på vej, gør de store Haute Couture huse det meget svært at komme ind til showene. De er forbeholdt gode kunder, hollywoodstjerner og pressen. Men ikke en hvilken som helst slags presse. Skribentaspiranter fra Skandinavien har som udgangspunkt ingen interesse for huse som Givenchy, Chanel, Dior og Lacroix. Jeg tror simpelthen aldrig de har haft en kunde fra Skandinavien i deres saloner, vi er alt for praktiske og økonomisk tilbageholdende, og vi bliver aldrig inviteret til en fest, der kræver en kjole til 40.000 kroner.

Ikke desto mindre mener jeg at Haute Couture (læg i øvrigt mærke til hvordan jeg i al min ærefrygt skriver det med stort) er vigtigt kulturstof, der bør interessere danskere selvom de ikke har tænkt sig at investere i tøjet. Det har jeg nu fået overbevist Politiken om, og dækker derfor fænomenet i en artikel senere på sommeren. Og det var så min strategi for at blive lukket ind i Haute Couture verdenen, et seriøst, professionelt projekt, som indtil videre har kastet 3 invitationer af sig plus diverse interviews.

Idag var jeg så til mit livs to første Haute Couture shows, og nu vil jeg jo ikke afsløre for meget, I skal jo læse artiklen i Pol når den kommer, men her er et par billeder fra salen, før show et gik igang,

Er du interesseret i Paris som modeby, skulle du tage at læse Alicia Drakes The Beautiful Fall, der er en meget veldokumenteret beretning om modemiljøet, også kaldet le monde, i Paris fra 1950erne til 90erne. Den er en lille smule kynisk fortalt, men den er ikke desto mindre interessant, hvis man vil vide mere om Yves Saint Laurent og Karl Lagerfeld, som er de to bærende figurer, og så alle de andre, designere, festaber, muser, forretningsfolk, kunstnere, modeller m.m., der omgav dem.

Her til sidst et lille selvportræt i rollen som modeskribent for en meget vigtig, meget stor og meget kulturel avis. Vil du i verden frem, eller til showet ind, så smør tykt på.

  • Comments(2)//www.parisblog.dk/#post288

See you next season!

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, June 28, 2009 23:02:59

Herremodeugen går på held, og jeg siger tak til alle de modehuse der inviterede mig til deres shows.

Idag nåede jeg lige to mere, og bliver nu genkendt af dørmanden, som går igen fra show til show, så jeg ikke behøver at vise min invitation. Næste skridt er at komme til at kindkysse ham på vej ind, men det arbejder jeg videre på en anden gang.

Jeg beklager at jeg ikke kan tage billeder til showene, heldigvis bliver de foreviggjort af mere professionelle folk, og deres billeder kan man komme til at se:

http://men.style.com/fashion/collections/S2010MEN/runwayshows og http://ashadedviewonfashion.com/, som nu har et par billeder af Walter van Beirendoncks show. På følgende kan du se Damir Doma, som jeg roste tidligere: http://forums.thefashionspot.com/f60/damir-doma-s-s-10-paris-81771.html

Som sædvanlig disker jeg op med et par udenomshowsfotos. Her er det til Songzio i en smuk sal på Børsen/Bourse. Selve showet var ret så konventionelt: Høj house (?), kolde blikke og effektiv gennemtravning af runwayen. Tøjet ville kræve mod af en dansk mand, men her, hen mod slutningen af modeugen, hvor man har set lidt af hvert, bl.a. overdrevet mod, blev det lidt kedeligt og koldt. Find selv billederne af tøjet, måske på de førnævnte adr., men giv dem lige tid til at uploade det.

Modeugens sidste show for mit vedkommende foregik på Metallos, et kulturhus vi kender rigtig godt, ikke fordi vi har været kulturelle derinde, men fordi vi går forbi hver dag, når Betty skal i Halte-Garderie lige ved siden af. Designeren hed Romain Kremer, og igen var jeg på bar bund, og havde svært ved at gætte hvad der ventede mig, ud fra publikums stil. Den pegede i alle retninger. Her ser vi salen mens folk kommer ind, i baggrunden anes Charles Babyface, i forgrunden en unik t-shirt med påsyet orange fald.

Her er showet igang, musikken er megaond med kirkeorgel, skrig, sirener, elektronik og larm. Tøjet er futuristisk med masser af polyesterjersey, rullekraver til op over næsen som en maske, bare lår og benvarmere. Igen: se bedre billeder andetsteds.

For at afslutte med noget smukt, kommer her en ny yndlingskollega (ikke at vi har talt med hinanden). Ham aner jeg heller ikke hvem er, men tjek lige hans stil: Hvid undertrøje, gul top, lyserød skjorte og cremefarvet jakke, og det var kun overkroppen. Det minder om en bog jeg engang læste(!), som skulle være den ældste eksisterende japanske roman, den var vist 1100 år gammel eller noget. Sønnen drager til Kina og er væk nogle år. Da han kommer tilbage bliver hans mor vældig taknemmelig og glad og iklæder ham det fineste tøj: Masser af tynde kimonoer i hver sin farve, udenpå hinanden, så man lige akkurat kan se en kant af hvert lag.

See you next season! hørte jeg nogen sige på vej ud.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post271
Next »