En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Tøj til en bedre verden.

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, June 28, 2009 12:48:30

Damir Doma er født i Kroatien, vokset op i Tyskland, har arbejdet hos Raf Simons i Antwerpen og debuterede i Paris for 2 år siden. Alligevel var Anemone og jeg i tvivl om han måske var japaner, med et meget atypisk navn. Vi havde aldrig hørt om ham før, da vi tog til hans show i Palais de Tokyo igår, men stilen var meget japansk. Efter showet sagde Anemone The Matrix møder buddisme, i min notesbog havde jeg skrevet zen munke og Star wars.

Tøjet var behageligt og klædeligt med en venlig stemning. Lag på lag af forkellige stoffer, tone i tone i smukke nuancer, beige og grå eller dyb rød og bordeaux. Der var store tynde frakker, bløde kæmpe-læggede bukser, kimonolukninger over brystet, masser af fald i stofferne og plads til at bevæge sig; en new-age-vision om et liv i harmoni og balance

Det fredfyldte i-balance udtryk var blandet med en anden bedre-verden-vision: en Hitlerjugend-styling af modellerne, der var enormt hård imod det bløde tøj. Alle modellerne lignede de onde, i den slags film hvor de onde kan genkendes på deres kolde blik, tilbageskrabede hår, høje kindben ... En sær blanding, men det samlede indtryk var stadig venligt, smukt og harmonisk.

  • Comments(1)//www.parisblog.dk/#post269

Vildbassen Willhelm

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, June 28, 2009 12:07:42

Hvad skal jeg sige? Prøv at klikke på billederne og se dem lidt større. Bernhard Willhelms show var en levende installation af "kunststuderende" i deres atelier. Nogle læste, nogle malede, nogle flåede kålhoveder i stykker og serverede dem for en vegetarisk tøjtiger, og en klippede et får for derefter at male på det. Grænsen mellem showpieces og tøj, der sidenhen kan købes i butikkerne er svær at placere.

Bernhard Willhelm og hans meddesigner Jutta Kraus udstiller for tiden på Groninger Museum i Holland. Det er jo sjovt og spændende når nogle klæder sig fuldstændig aparte, men mon ikke Bernhard Willhelm rammer endnu flere når hans tøj udstilles som kunst, frem for når det byder sig til som en vare man skal købe og gå rundt i? www.groningermuseum.nl

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post268

Modeugens personligheder.

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, June 28, 2009 11:00:58

Ofte har jeg spurgt mig selv, hvem den mystiske modne flamencodanserinde er. Hun kommer til samtlige shows og sidder på første række, er hun chefredaktør på spansk Vogue? Først igår tog jeg mod til mig og spurgte en anden, med fare for at afsløre mig selv som den største modeverdenignorant. Anemone (Skjoldager), begavet dansk designer (for tiden hos min store helt Martine Sitbon) og jeg stod i kø til Bernhard Wilhelm show, og Anemone faldt i snak med designeren Henrik Vibskov, der selv holder sine shows under Paris' modeuger. Det højhårede mysterium stod lidt længere fremme i køen og jeg spurgte Vibskov om han kendte hende. Ih ja, hun hedder Diane Pernet, er amerikaner, men har boet i Paris i 100 år. Rejser rundt til modeugerne, fulgt af en trofast skare af unge modebøsser og rapporterer dagligt på sin modeblog www.ashadedviewonfashion.com (hun ser alt gennem sine solbriller). Anemone kendte hende også, og jeg følte mig naturligvis lidt dum, Diane er åbenbart almen viden. Senere viste det sig dog, at de begge kender hende personligt, hun er en stor fan af Vibskov, herover ses de sammen på et billede fra hendes blog. Anemone har vundet en pris i en filmfestival Diane arrangerer hvert år, men havde aldrig hørt om hende for et år siden. Pudsigt at jeg lige skal spørge Danmarks to største Dianeeksperter...

Gå evt. ind på Dianes blog og tjek hendes andre vennebilleder ud, fx den lange tynde dreng med babyface jeg nævnte i et tidligere indlæg. Han hedder åbenbart Charles Guislain og bliver jævnligt interviewet på bloggen.

Og a propos Vibskov, så var vi til hans after party i torsdags. Det blev holdt på Cha Cha Club i rue Berger ved Hallerne. Af en dansk modefest at være, var stemningen utrolig afslappet og glad, måske fordi, det er Vibskovs teori, at Jens, vores ven Lotte, jeg og han selv var de eneste danskere til festen. Vibskov var dj og der blev danset, drukket og grinet. Undervejs måtte han dog ud og give alternative ordrer til dørmændende, som stod og afviste gæster i kondisko. Hvis man kender Vibskovs trashy-arty-street stil kan man gætte at mange af hans gæster nok ikke møder op i jakkesæt og nypudsede sko. For nogle år siden, da Vibskov var nede med skrald i sin baggård på Nørre Farimagsgade, blev han antastet af en tandlægefrue fra naboopgangen, der tog ham for at være en hjemløs stodder, der rodede efter godbidder i skraldespandene. Samme dag var han valgt til Danmarks bedst klædte mand af Euroman.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post267

Modeller med en fortid

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, June 28, 2009 01:08:52

Walter van Beirendonck er en del af den berømte gruppe af seks belgiske designere, der tog afgang fra den, siden da, yderst anerkendte designskole i Antwerpen. The Antwerp Six kørte i 198x deres afgangsshows til London Fashion Week i et folkevognsrugbrød, og tog pressen med storm (virkelig undskyld, jeg digter/prøver at huske det, men det er blevet lidt sent til research). Jeg er stolt over at afsløre at Jens kan navnene på alle 6 designere i gruppen, og siden han er så velinformeret om belgisk modehistorie inviterede jeg ham med til Walter van Beirendoncks show. Van Beirendonck er en stor bjørn/viking/rocker, og dog ingen af delene. Jeg tror egentlig han kommer fra punk, men han er svær at placere for man har aldrig mødt lignende. Han er bøsse og overdrevet mandig, enormt stor, både i højden og "dybden", kraftigt behåret, dog ikke oven på hovedet, og med et langt gråt skæg.

Til dette show var det lykkedes ham at finde 30-40 mænd med mere eller mindre samme fysik, stylecastede til at være modeller for første gang i deres liv. Flamske smede, fiskere, boksere, lagerarbejdere, udsmidere m.m.m., alle med levede liv og iført pastelfarvet arbejdstøj, skridtede en for en ned ad catwalken, stoppede op foran horden af fotografer med et lille genert smil og stiv positur, før de vendte om og rokkede ud igen. Van Beirendonck selv kom ind som den sidste.

Mit yndlingsoutfit var en keddeldragt i tyndt lysegrønt bomuld, der var lynet ned, hele vejen udover en behåret vom for lige akkurat at afsløre elastikken i underbukserne. Musikken var mpf mpf mpf på den rigtig gode og kraftige måde. Da van Beirendonck også var forsvundet, gik tæppet tilside fra salens scene, der ikke havde været brugt i showet, og her stod de alle 30 (?) opstillet, som et stort respektindgydende rugbyhold (eller et kor? nej det er ikke mandigt nok). Foran scenen tog endnu en flok Mænd opstilling i van Beirendonck-underbukser, muskler og kropsbehåring, og så var der ikke et øje tørt.

Jens, der her fik en idé om, hvad det er jeg render rundt og laver for tiden, var meget imponeret, og sådan opmuntrede kunne vi tage videre til sommerfest i vuggestuen. Vores liv er mærkeligt.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post266

Jeg er sejler

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sat, June 27, 2009 23:53:04

Her ser vi det meste af Jean-Paul Gaultier's flotte sal som han bruger til sine shows. Der er 20 piger i matrosstriber til at vise folk på plads + adskillige andre ansatte med gæstelister og selvvalgt tøj, hvilket insinuerer at de er højere i hierakiet. Jeg synes det er sejt at have sin egen catwalksal i Paris, som man kan trække frem hver gang man har et show, og så i den størrelse... Jeg var her første gang i 2002, også til et herreshow, og det var dengang Gaultier var vild med Marilyn Manson. Det var rimelig yrk, ikke mindst nylonstrømpebukserne, der var trukket helt op til brystet, dvs langt over bukselinningen og udenpå skjorten. Helt ærlig!

Til dette show var jeg også nogen gange i tvivl om jeg skulle grine eller græde. Jeg tror ikke Gaultier er forud for sin tid, når han sender de ellers attraktive herre-modeller afsted i stropløse toppe i denim eller røde pailletter.

Ja, Gaultier leger med grænserne for skønhed og køn, men han gør det lidt i sit eget parallelunivers til modestrømningerne. Stilen er fuld af Gaultier-signaturerne, matros, kilt, bondage, selv provokationerne er blevet en signatur. Provokationerne er selvfølgelig også en del af det brandingarbejde der foregår på catwalken, men er det virkelig nødvendigt stadigvæk. Gaultier er så pissedygtig og har lavet de mest fantastiske Haute-Couturekollektioner, hvorfor kan han ikke slappe lidt af i sin grimhedsudforskning, vedstå sig sin efterhånden høje alder og sit enorme talent for skønhed og så lave en smuk pret-a-porter? Det behøver ikke blive kedeligt af den grund.

Og hvis du bor i Shanghai så tænd for dit fjernsyn og se det populære program Young, der også følger denne modeuge. Her kan du se mig gøre rede for ovenstående, bare på en noget blidere og mere positiv måde...

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post265

Collegestil à la Yurkievich

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sat, June 27, 2009 23:15:26

Mig, der harselerer over modepressens fokusering på first row på bekostning af selve showet, og det de egentlig var kommet for at skrive om... Og så er det eneste billede jeg har fra Gaspard Yurkievich's show af første række. Undskyld Yurkievich! Men mit coolpix kan ikke opsnappe modellerne når de stormer forbi, og i øvrigt er det ikke ligefrem Nicole Kidman vi har siddende her, men en sød lille mand med en meget personlig stil, som muligvis kan inspirere bloggens læsere til at løsne lidt op på machostilen og finde barnet frem i sig selv.

Nok om first row. Yurkievich havde ladet sig inspirere af David Hockney og Bruce Weber og kreeret en herrekollektion med amerikansk lidt nostalgisk stemning. Det var en sund amerikansk knægt med et tvist: Baseballjakker i et tyndt blankt materiale, jakker med mystiske revers, veste med masser af påsyede lommer og små uskyldige klokkehatte. Catwalken blev akkompagneret af moderne kompositionsmusik: Slagtøj, strygekvartet, sinustoner og støj, en god hjælp til at understrege tvisten frem for skoledrengen i kollektionen.

Hov, der var sørme et billede til. Det viser lidt vægudsmykning i den smukke spejlsal i Passage Jouffroy, hvor showet foregik. Bemalet glas og bemalet spejl.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post264

Mærkelige mænd.

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Fri, June 26, 2009 17:03:28

Som sagt er herremodeugen igang, og der hvor den foregår, stimler modefolket sammen og kræver opmærksomhed. Køerne til showene er altid seværdige, efter at have set 3 shows igår og idag har jeg allerede mine yndlingskolleger: En fantastisk smuk japansk pige; igår med høj, asymmetrisk læderturban og bøjede jernstænger om halsen, idag i skulpturelt slag og 10 cm høj halsring. Anorektisk babyface af hankøn, 2 meter høj inklusiv stilletter. Suzy Menkes, Herald Tribune's højt respekterede og anerkendte modeanmelder. Hun bliver altid budt velkommen med buk og skrab og en personal seater, der hjælper hende på plads på første række. Og hvis man ikke lige vidste det, ville man aldrig gætte det. Hun er en lidt bred dame i slasket tøj og en træt holdning, men hun har tilsyneladende magt. De fleste andre gør en del mere ud af deres fremtræden, men de er jo også på vej op og skal gøre indtryk.

En af tendenserne blandt modens folk er en androgyn gotisk punk, ikke rå, men med følelser. Nitter og hundeøjne i skøn (?) forening. En anden er kostskolelook med knæbukser, butterfly, store solbriller og stråhat. Det er svært at beskrive, kom selv og se køerne, du kan se hvor og hvornår de dannes på http://www.modeaparis.com/va/collections/index.html

Showanmeldelser følger lige om hjørnet.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post263

3 modeuger, 3 strategier.

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Thu, June 25, 2009 19:21:00

Under damernes pret-a-porter-uge i marts var jeg en af modeugens blinde passagerer (jf. blogindlæg af samme navn), og tog til shows uden billet, med og uden held. Til herrernes pret-a-porter, som netop er startet, har jeg en ny strategi. Jeg har skrevet til 19 modehuse at jeg er freelance fashion reporter fra Danmark, hvilket hverken er løgn eller føles helt sandt, og spurgt om jeg kunne blive inviteret til deres shows. Det er blevet til 9 invitationer indtil videre (se foto), og jeg skal forsøge at gøre rede for showene her på bloggen, så modehusenes udgifter til porto ikke er helt spildt.

Strategien for Haute-Couture-ugen i juli, min sidste modeuge i denne omgang, skal ikke afsløres på nuværende tidspunkt, men jeg kan godt røbe, at den kræver langt mere arbejde, mod og held. Haute-Couture er ikke den mest gæstfri verden at træde ind i, men jeg har en plan...

Følg med her på siden!

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post262

UDSALG!!

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Thu, June 25, 2009 19:05:45

Udsalget er skudt igang. Det skete igår kl 9, for i Paris er den slags (mere eller mindre) ensrettet. Dog var braget ikke så stort som det har været tidligere, måske fordi mange forretninger i anledning af krisen har snydt lidt og holdt en række småudsalg i løbet af foråret.

Jeg skulle ud at shoppe med et par veninder, og vi skulle mødes kl 10. Desværre måtte den ene melde fra, da hun havde brugt sin shoppekvote allerede kl 9.25. Jeg har ikke ordnet min økonomi i budgetter, men hvis jeg havde, ville jeg også helt sikkert have opbrugt mit shoppebudget nu, så mon ikke jeg også stopper her?

De første dage i udsalget er der stadig mange fine ting at komme efter, til halv pris eller der omkring. Senere bliver selv de smukkeste og respektindgydende forretninger grimme og rodede, og man undrer sig over hvor de har fundet alle de rædsler, der pludselig hænger overalt. Så selvom priserne daler yderligere hen mod slutningen af udsalget, kan det blive en deprimerende oplevelse.

God fornøjelse, og brug nu ikke det hele på een gang.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post261

Asexet Haute Couture fra 1800-tallet

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Mon, April 20, 2009 23:00:42

Hvorfor kan man ikke rejse i tiden? Hvis man kunne, ville jeg først spankulere en tur i 1920-ernes Paris, se på gadelivet, købe ind i et fint mercerie, gå på restaurant, fandtes Moulin Rouge? Så skulle jeg også se det, måske forklædt som herre.

En anden tur skulle gå til Rusland, og her ville jeg virkelig få brug for tidsmaskinen, for jeg har ikke mod på at rejse derover i det 21. århundrede. Nu er jeg ikke så stærk i historie (05 til studentereksamen), og jeg kender ikke forholdene i 1800-tallets Rusland, men noget siger mig at der var smukt. Det noget er en udstilling på Fondation Pierre Bergé, der viser russiske folkedragter, og nogle af Yves Saint Laurents haute couture modeller, der var inspireret af disse.

Pierre Bergé er Yves Saint Laurents enkemand, og Fondation Pierre Bergé er et vældig pengestærkt fond, der har til formål at bevare Yves Saint Laurent-husets meget store samling af haute couture, lave udstillinger, som på den ene eller anden måde er relateret til Yves' virke, og i øvrigt støtte forskellige kulturprojekter.

Fondet har et fint lille udstillingssted på 5 Avenue Marceau i det 16. arr., og her kan man indtil den 30. august se de fantastiske dragter. Og det er ret tankevækkende at se folkedragter og haute couture sammen. Der er generelt lidt mere sexy stemning i haute couture end i folkedragter, til gengæld må der være lagt langt flere timer (uger) i en af disse folkedragter end i selv det mest eksklusive haute couture. Disse dragter har sikkert ikke været opfindsomme i deres tid og på deres egn, men har fulgt en stærk tradition; men set med mine (og dine) øjne er de fulde af besynderlige/interessante detaljer: lange smalle forklæder med sære bindearrangementer under armene, andre forklæder der starter helt oppe under brystet, lag på lag på lag, hatte og huer i alle andre former end hatte- og hue-formet, ærmer så lange at de når gulvet, stive skørter der strutter ud over brystet og slutter ved maven, rynk, der er så småt at ikke engang min ven Maren kunne have syet det med en nål fra Ultramod. Og så masser af broderi og farver og perler og hvad ved jeg. Jeg kan desværre ikke vise noget af alt det her på bloggen, for det er forbudt at fotografere derinde, men du kan se en lille smule på hjemmesiden www.fondation-pb-ysl.net, selvfølgelig ikke de allerbedste ting, de er heller ikke med i det ellers fine udstilingskatalog, som kan købes på stedet (8 euro).

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post121
« PreviousNext »