En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Motorsmykker.

Design m.m.Posted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, July 12, 2009 11:47:33

For tiden er der to gode udstillinger på museet Arts Decoratifs, der ligger i enden af Louvres nordlige fløj.

Den ene er verdens første udstilling der udelukkende koncentrerer sig om art deco smykker, med designeren Jean Després i centrum med en retrospektiv udstilling. Jean Després (1889-1980) var oprindelig maskiningeniør og har ladet sig inspirere af motordele, som han genskabte i mindre format i ædle materialer. Det resulterede i en abstrakt og industriel stil der var hot hot i 30erne, og må have været chokerende/tiltrængt efter den drømmende og romantiske art nouveau.

Her ses et par af de andre repræsenterede designeres smykker. Billederne er taget fra museets hjemmeside. http://www.lesartsdecoratifs.fr/francais/accueil-292/une-486/francais/arts-decoratifs/expositions-23/actuellement-501/dans-la-nef/bijoux-art-deco-et-avant-garde-456/

Undskyld mig! Udstillingen lukker idag, så I skal virkelig skynde jer, hvis I vil se den!

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post307

Bordets ikke-spiselige glæder

Design m.m.Posted by Ane Rørdam Hoffmeyer Tue, June 09, 2009 22:25:26

Hermed en (meget) lille runde i godt kunsthåndværk i Paris:

Le Petit Atelier de Paris er en rar lille butik/atelier, hvor to designere, en franskmand og en japanerinde, designer og producerer i kælderen og sælger i stueetagen. Den ene laver smukke enkle træmøbler (garantrisset franskmanden, der er af hankøn), den anden fint porcelæn (feminint, japanskagtigt...). Udover skåle, vaser og kopper i porcelæn laver hun også lampeskærme, lyskontakter m.m. Og en kurv med hank, der er foret med blomstret stof med små lommer og forsynet med et låg af pels, en rigtig pigedrøm.

31, rue de Montmorency, 3. arr. www.lepetitatelierdeparis.com. Åbent torsdag til lørdag 13-20.

Keramikeren Isabelle de Margerie i 50, rue J P Timbaud (11. arr.) gemmer ikke værkstedet af vejen i kælderen. Som man kan ane på billedet kan man følge med i det daglige arbejde og rod bag udstillingvinduet. Hendes porcelænsskåle og kopper med glaseret indre er virkelig smukke og sarte, men Isabelle lover at de tåler både opvaskemaskine og ovn, hvis det skulle være. De koster fra 8 til 16 euro. Til gengæld kan jeg ikke blive klog på åbningstiderne...

Hvis du kommer til Paris med en anderledes fed pung, skulle du tage at besøge Astier de Villatte i nr 173 i den mondæne rue St Honoré (1. arr.). De sælger smukt hvidglaseret keramik, der ser gammelt ud på en lækker måde. Men først: Gå ind og se deres hjemmeside, den er meget gennemført, så kan du også se både design og priser før du begiver dig afsted.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post233

Parisersouvenir

Design m.m.Posted by Ane Rørdam Hoffmeyer Thu, June 04, 2009 10:33:54
Så er den ultimative Parisersouvenir på markedet. Designet, klippet, syet, strøget i indre Paris med stof købt i endnu indrere Paris og med Moulin Rouge-agtigt motiv bygget af Eiffeltårne bliver det vist ikke mere parisisk. Dette eksemplar er allerede byttet væk på bedste jyde-manér, men jeg er ikke bleg for at sy endnu en. Bytter gerne for et rigtigt job. Kan starte 1. august, og det bliver så i København.

  • Comments(1)//www.parisblog.dk/#post221

Bling Bling Baccarat

Design m.m.Posted by Ane Rørdam Hoffmeyer Thu, April 30, 2009 11:39:24

Baccarat, er det egentlig noget med diamanter eller noget med krystalglas? spurgte jeg Jens igår, det eneste Baccarat-husets brandingarbejde havde efterladt i min bevidsthed var 'noget dyrt der glimter'. Nogle venner havde anbefalet et besøg i Baccarat's palæ på Place des Etats-Units i det mondæne 16. arr. Det er altid sjovt at få lov at komme indenfor, så jeg greb chancen, selvom dyre ting der glimter normalt ikke interesserer mig synderligt.

Baccarat er noget med krystalglas! Og det har det været siden Louis XV. Det er et stolt gammelt firma, der arbejder med de bedste materialer, de ypperste designere og de allerdygtigste håndværkere, har modtaget ordrer fra de fornemmeste kunder og vundet den største respekt. Det skriftlige materiale, der uddeles om Baccarat, er ved at svømme over af patos og stolthed.

Huset er en gave til Baccarat fra Marie-Laure de Noailles (1902-1970/71?) og rummer Baccarat's hovedkontor, tre butikker, et lille museum, en festsal og den berømte restaurant Baccarat Cristal Room. Marie-Laure de Noailles var en bemærkelsesværdig kvinde, hun levede i et vist nok ulykkeligt, men helt sikkert pengestærkt ægteskab med Vicomte de Noailles, der var homoseksuel. Hun var eksentrisk, intellektuel og gavmild, og havde en stærk interesse for tidens samtidskunst. Det er måske en lidt heftig beskrivelse, jeg har jo ikke mødt hende selv, men hvorom alting er, så støttede hun gavmildt alskens sidenhen verdensberømte kunstnere, mens de endnu var små: Bunuel, Dalí, Poulenc, Man Ray, Cocteau, ... og holdt vilde fester i familiens smukke palæ. Hun var også vild med Baccarat, og var efter sigende deres muse, deraf den betænksomme gave.

På museet kan man sidde i en af de smukke sale, der har undgået Philip Starcks 90-erisering og se en film om hvordan de allerdygtigste håndværkere arbejder med de bedste materialer, jeg elsker virksomhedsbesøg og dokumentarudsendelser om hvordan xxx bliver til, så der sad jeg godt. Ved siden af er der 3 små rum med historisk Baccarat: Vinglas til en tsar, bonbonnierer til en konge, tallerkener til Josephine Baker, ja der er ingen grænser. Nedenfor kan man se min egen favorit: Asymmetriske fasetslebne krystalglas fra 1971.

http://en.wikipedia.org/wiki/Marie-Laure_de_Noailles

www.baccarat.fr

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post145

MERCI -Sig ikke du ikke har hørt om det!

Design m.m.Posted by Ane Rørdam Hoffmeyer Fri, March 20, 2009 22:21:11

Hermed et indlæg der tager unødig afstand fra sig selv.

Hvis du ikke allerede har hørt om butikken Merci for mindst to uger siden, bør du tage dine informationskilder op til kraftig revision. På nær selvfølgelig Parisblog, som indtil videre helt overlagt har forsøgt at ignorere det nye talk-of-the-town, alene fordi jeg altid prøver at kigge den anden vej, når alle andre kigger den ene vej.

Men nu bliver bloggen jo også brugt som Parisguide, og jeg må indrømme at mange læsere vil have fornøjelse af at besøge Merci (især kvinder og designinteresserede mænd), så nu halser jeg efter samtlige franske medier+Vogue+alle blogs der beskæftiger sig med Frankrig eller design eller børnetøj eller hvad ved jeg.

Merci er et super smagfuldt koncept-store, ejet af folkene bag det eksklusive børnetøjsmærke Bonpoint. Det ligger et stenkast fra os, hvilket sikkert har fået vores lejlighed til at stige i værdi, og jeg kan ikke afvise, at jeg stikker indenom i ny og næ, selvom det er alt for smagfuldt og dyrt for mig.

Forretningen går hele vejen rundt om en lille nypudset baggård og fylder huset op i flere etager med blomsterafd., børnetøjsafd., herretøjsafd., casual-, vintage-, samt luksus-dametøj, parfumeur, møbler, køkkenudstyr, café med antikvariat og servering af blødkogte æg og hjemmebagte kager.

Det er bogstavelig talt næsten for meget af det gode.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post77

Franske farver

Design m.m.Posted by Ane Rørdam Hoffmeyer Wed, March 18, 2009 15:53:07

Hvad farve har Eiffeltårnet?

Hvert 7. år bruger 25 malere næsten halvandet år på at smøre 60 tons maling på Eiffeltårnets jern. Farven var oprindelig rustrød, så okkergul, derefter kastaniebrun, og siden 1968 har tårnet stået i en særlig blegbrunlig farve. Farven bruges i tre forskellige nuancer, der bliver lysere og lysere opad, så tårnet synes ensfarvet mod himlen, der ofte også er lysere oppe, end tættere ved horisonten.

Eiffeltårnets farve er eksponent for den gruppe af ubestemmelige mellemfarver, eller ikke-farver, der kan findes overalt i Paris’ gader. Træværk og metal males ofte i farver, som ikke kan nævnes ved navn. Er det en særlig fransk farvekultur? Grå-beige-guldagtig, snavset creme-rødlig, kølig lyng-brun … de er ikke rigtig til at beskrive. I Danmark er det ikke almindeligt at bruge farver, der ikke hurtigt kan navngives. Vi bruger gængse farver, og det er Eiffeltårnets farve ikke, den er typisk fransk og uudsigelig.

Mange af de franske farver er fortolkninger af farver fra naturen. Fx de steder hvor man har villet kamuflere et nedløbsrør og har blandet en farve der skal forestille den sandstensmur røret løber ned af. Men sandstensfarvet og farven på sandsten er to vidt forskellige ting. Materialet er altafgørende for, hvordan en farve opleves. For mig skriger sandstensfarvet maling op om, at det prøver at ligne sandsten men ikke er det.

Jeg har lavet en dejlig nørdet fotoserie med franske farver i gadebilledet og beklager at nuancerne givetvis er anderledes end i virkeligheden, jeg opfordrer naturligvis til, at man tager hen til Eiffeltårnet og tjekker farven ud live.

Et andet eksempel på franske farver er Fnac, Frankrigs store musik, bøger, film og elektronik-kæde, som Jens også skrev om her på bloggen forleden dag. Ovenfor er et billede af deres allestedsnærværende pose. Ville FONA nogensinde turde, eller have lyst til, at gå i den retning? Deres segmentanalyser ville nok advare om, at med en karrybrun pose ville de nå 7% af den danske befolkning. Fnac rammer tilsyneladende alle franskmænd.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post73

Eiffeltårnet II

Design m.m.Posted by Ane Rørdam Hoffmeyer Thu, March 05, 2009 20:56:08

Jeg har skrevet en lille artikel om det fantastiske tårn. Den er måske ikke særlig blog-agtig, men nu får I den alligevel.

EIFFELTÅRNET

” Ufærdig, forvirret, deform”. ”En helt igennem tragisk gadelygte”. Store dele af den parisiske kulturelite var dybt skeptiske da Eiffeltårnet skulle bygges. I et åbent brev i Le Temps i februar 1887 priser de den franske sjæl, kulturarven og mesterværkerne i det parisiske bybillede: De store boulevarder, de fantastiske facader, de enestående kunstværker. De skriver: ”… I alle hjørner af universet vækker Paris nysgerrighed og beundring. Skal vi lade alt dette gå til grunde? Vil Paris fremover blive associeret med en maskinmagers sære fantasi, der vil vanære byen med sin hæslighed? Vore monumenter vil blive ydmyget, vor arkitektur forklejnet og til sidst helt glemt i denne forfærdelige drøm …”

”Maskinmageren” de nævner er Gustave Eiffel. Han var allerede da en internationalt anerkendt ingeniør med speciale i jernkonstruktioner og broer, men han var ikke kunstner, og for disse højtpriste forfattere, arkitekter og billedkunstnere var det rimeligt at antage, at han ikke havde sans for linier og proportioner. Materialer havde han i hvert fald ikke sans for, var der enighed om.

Prøv at se Eiffeltårnet med 1880-ernes øjne: ”Et fundament, der ser ud til at være bygget til at løfte et kolossalt kyklop-monument, bærer i stedet et klodset skelet af jernstiger, der bare ebber ud til en latterlig tynd stjert, som en fabriksskorsten.” (Maupassant, forfatter 1850-93).

Da tårnet stod færdigt i 1889 forstummede kritikken lige så stille. Eiffeltårnet blev med sin åbne upyntede konstruktion og sine imponerende dimensioner et symbol på den industrielle revolution. Og ganske som i den før citerede rædselsvision blev, og bliver Eiffeltårnet til stadighed associeret med Paris og omvendt. Et vartegn, der er så stærkt, at det næsten er en kliché på Paris.

Over 237 mio. besøgende har Eiffeltårnet haft, siden det stod færdigt i 1889, og selvom det er turistattraktionernes turistattraktion må det ikke skræmme dig væk. Eiffeltårnet kan bære den brede og intense popularitet. Ja, der er mange turister, men indrøm at du er en af dem og oplev stor begejstring i 300 meters højde, i selskab med vildtfremmede mennesker, der er kommet dertil fra alle universets hjørner.



  • Comments(2)//www.parisblog.dk/#post58

Dekorativ eftermiddag 2

Design m.m.Posted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sat, February 28, 2009 00:27:36

Fortsat fra Dekorativ eftermiddag 1

I museets afdeling for reklame var der en vildt flot udstilling af grafikerne Antoine+Manuel, som jeg, undskyld mig, aldrig har hørt om før, men nu har jeg heller aldrig været så heldig at stå med en invitation til Lacroixs Haute Couture-shows i hånden, og det er bl.a. sådan noget de laver.

De har fuldstændig indtaget rummene med tapeter, møbler, puder og hynder, plakater, platter, collager m.m. Og apropos Lacroix, så synes jeg at der er en vis lighed trods aldersforskellen. Begge parter sprudler af farverig krea og smukke ideer. Lacroix er bare mere barok og Antoine+Manuel er mere cool yellow submarine, hvis man kan være det.

De to Kizz-agtige fætre på et af billederne er et selvportræt af grafikerne.

Antoine+Manuel-udstillingen slutter den 12. april.

Ovre i art nouveau-samlingen faldt jeg i svime over verdens smukkeste dobbeltseng, jeg vil gerne vise jer den, men hvor er det dog svært at fotografere art nouveau-møbler. Det er ligesom om at de smukke linier strækker sig over enorme afstande, og hvis jeg skal have hele det smukke stræk med på billedet, går man glip af de fine detaljer i det små. Men tro mig den er smuk, og kan ses i sin helhed, samt i detaljen på 3. sal på Les Arts Décoratifs.

Les Arts Décoratifs er et meget stort museum med udstillinger i 9 etager, men der er grænser for hvor meget skønhed jeg tåle at se på en dag, så jeg forlod stedet efter 3. etage.

Les Arts Décoratifs ligger i samme bygning som Louvre. Adressen er 107, rue Rivoli, 75001 Paris. www.lesartsdecoratifs.fr

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post48