En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Te med stort T

TePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Mon, June 01, 2009 19:59:56

Tæt ved Rue Mouffetard, ligger der et te-hus, Maison des Trois Thés, der ejes af en af verdens førende Maitre de Thé, Yu Hui Tseng fra Taiwan. Hun har også titel som terådgiver for den kinesiske stat og arbejder sammen med flere af Paris' trestjernede kokke.
I hendes smukke te-hus tager man te meget alvorligt. Det er yderst smagfuldt indrettet i antik kinesisk stil, og teen bliver formidlet med stor entusiasme. Husets speciale er Oolong /Wulong, men der er også et enormt udvalg af årgangs pu-er og andre kinesiske og taiwanesiske teer. Bryggemetoden hedder Gong Fu Cha og inkluderer adskillige skåle, kander, kopper og andet udstyr, alt er det fineste kunsthåndværk. Der serveres hverken mælk, sukker eller kage til teen, alligevel sidder de fleste gæster i en til halvanden time og brygger og dufter og smager og diskuterer den gode te.
Man kan også købe te med hjem. Der er 1000 at vælge imellem, alle naturligvis i udsøgt kvalitet. Priserne starter ved alm. tebutikpriser og ender ved 872.000 euro/kg for en pu-er fra 1890, slå den, vin-nørder!

Maison de Trois Thés har fået en af de eftertragtede pladser på min Paris Top 10, der offentliggøres i nær fremtid. 33, rue Gracieuse, 5. arr.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post215