En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Ny teknologi i brug for at bestemme Eiffeltårnets farve

AndetPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, August 01, 2010 14:27:28

Vi er jo vilde med Eiffeltårnet.

Hvor er det dog imponerende, overvældende og smukt.

Ydermere er farven et mysterium. Jeg har tidligere undret mig over den her på bloggen, og den er i det hele taget en af mine små kæpheste. Da vi skulle i Eiffeltårnet i tirsdags var jeg således udstyret med iPhone med Pantone-app for at komme nærmere en forståelse af nuancen. Nu ved jeg ikke hvor præcis skærmen på min iPhone er når det kommer til farvenuancer, det bedste ville faktisk være hvis en af jer der har et rigtig fysisk pantoneviftesæt ville slæbe det med op i tårnet og afgøre sagen. Mit bud er at farven ligger et sted mellem 13-1011(TPX) og 14-1217(TPX).

Om en uge starter jeg som designer på børnetøjsmærket Mini a ture, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for, en gang for alle, at få most Eiffeltårnets farve ind i det danske modebillede. Ikke fordi den er decideret smuk, men fordi den har karma.

I øvrigt, hvis du skal i Eiffeltårnet er det en rigtig god ide at købe og printe billetten før du tager derhen. Det afkorter ventetiden betragteligt. www.tour-eiffel.fr

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post337

Turister på EPO

AndetPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, July 12, 2009 23:38:00

Sidste chance for at dække vigtige institutioner i Paris, vi rejser på fredag. Tre museer og en park på en lørdag er vel ikke for meget forlangt for sådan nogle hard core professionelle turister som os. Vi koncentrerede os om det nordlige 8. arr., hvor vi (også) havde nogle huller.

Flere har uafhængigt af hinanden anbefalet os Musée Jacquemart André. Her hænger billeder af Botticelli, Rembrandt, Uccello og Tiepolo m.fl., som hr og fru Jacquemart André samlede med stor entusiasme og hængte op i deres slotsagtige hjem. Maria og barnet er et af deres yndlingsmotiver. Efter hr Andrés død indrettede fru Jacquemart hjemmet til et museum og donerede det til staten.

Og en ting er den imponerende kunstsamling, men hjemmet i sig selv er så sandelig også et besøg værd med smukke parketgulve, marmorskulpturer, gobeliner, søjler og hvad der ellers hører sig til i et palæ fra 1875. Børnene kom gratis ind og fik opgavehæfter og farveblyanter, så de var lykkelige, selvom museet nok i princippet henvender sig til et voksent publikum. Alm. billetpris er 10 euro.

158 Boulevard Hausmann. http://www.musee-jacquemart-andre.com/fr/jacquemart/

Ikke langt derfra ligger et andet tidligere rigmandshjem-nu museum, Musée Nissim de Camondo, hvis ejere tragisk nok uddøde som slægt og lod Les Arts Decoratifs, altså hvad man kan kalde kunstindustrimuseet, arve det imponerende hus i 1935.

Huset er indrettet i begyndelsen af 1900-tallet med alle moderne bekvemmeligheder: badeværelse med rindende vand og håndklædetørrer fx, ekstra lugt- og lydisoleret køkken, som i øvrigt er i en klasse for sig, både i størrelse og indretning, og en for tiden meget moderne elevator, der nok har vakt misundelse i nabopalæerne. Familien de Camondo, som havde deres formue fra bankvirksomhed i Konstantinopel, var, ligesom familien André, der havde deres formue fra bankvirksomhed i Frankrig, meget interesserede i kunst og møbler og opbyggede en stor samling, som står og hænger som da familien stadig boede her.

63 rue de Monceau, www.lesartsdecoratifs.fr

Går man om på bagsiden af Nissim de Camondo-museet kommer man ind i Parc Monceau, hvor dette billede er taget fra. Til højre ses Nissim de Camondo gennem et hul i bevoksningen, til venstre et andet fint lille museum: Musée Cernuschi, der viser asiatisk kunst. Hr Cernuschi var formuende pga bankvirksomhed, men den historie kan I få en anden dag. Museet har netop haft en udstilling med moderne kinesisk maleri, der så vildt god ud på plakaten, men som jeg ikke nåede at se. Til gengæld er det gratis at komme ind til den permanente udstilling, og servicen var i top da jeg havde brug for hjælp til klapvognen, hvor Betty lå og snorkede.

Jeg har efterhånden lært at elske Tangheste (keramikheste fra Tang/Zang-dynastiet), buddhafigurer arbejder jeg stadig på, men det fine gamle porcelæn faldt jeg for uden at tænke mig om.

7 avenue Vélasquez, www.cernuschi.paris.fr

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post312

Universalmiddel

AndetPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, June 14, 2009 20:39:00

Lider De af søsyge, forvirring, migræne, uoplagthed, stress, kulde, hede, overspisning, utilpashed, ja nærmest hvad som helst, så tag Eau de Mélisse des Carmes Boyer, ligesom Frankrigs ældre damer. Eau de Mélisse er en 400 år gammel urtereeleksir, der de første 250 år blev produceret af karmelitermunke i hjertet af Paris, nærmere betegnet i St Joseph des Carmes-klosteret i Rue Vaugirard, 6. arr. I midten af 1800-tallet købte familien Boyer den hemmelige opskrift og retten til at producere medicinen, og det har de så gjort lige siden. Den nuværende direktør er vores ven Jean-Brice. Han har netop arvet posten fra sin onkel og han gav os en rundvisning på fabrikken, som nu er flyttet lige udenfor Paris.

Medicinen er lavet af infusioner af 14 urter og 9 krydderier som destilleres ad flere omgange og ender med en alkoholprocent på 80%. Den kan kun købes på pharmacier og indtages med sukkerknald (4-10 dråber), i koldt vand eller i te.

Her ses bl.a. liljekonval, som sikkert kun er giftig i større doser, og meget stor kanel. Nederst direktør Jean-Brice og Jens ved tankene med de færdige destilater. Den blå tønde der skimtes i hjørnet indeholder chef's secret, der redder smagen i en snæver vending. Nej vi afslører ikke hvad der er i!

I øvrigt er der ingen grund til, at det mest er de ældre franskmænd der bruger Eau de Mélisse, jeg er rigtig glad for vores høst efter virksomhedsbesøget (øverste billede), og jeg er hverken ældre eller franskmand. Hermed en idé til en god souvenir at tage med hjem til vestlig-medicin-tyranniet i Danmark.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post244

Jorden rundt med Albert Kahn

AndetPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Mon, June 01, 2009 22:21:48

Hvor har Paris dog mange helte. Senest har vi stiftet bekendtskab med en fantastisk og desværre for længst død filantrop ved navn Albert Kahn. Han var banquier i Paris og rejste i 1909 til Japan på forretningsrejse, hvor han tog en mængde fotos af japanere, japansk kultur og japansk natur. Vel hjemme i Paris fik han ideen til også at dokumentere resten af verden, så vi kunne lære fremmede folkeslag at kende. Hans håb var, at denne nye forståelse for fremmede kulturer ville skabe fred på jorden.

Albert Kahn var velhavende og ansatte fok til at rejse ud og hjælpe ham med foto- og filmarbejdet. 72.000 fotos og 183.000 meter film blev optaget i 1909-1931, da Kahn pga. Wall Street krisen gik bankerot og måtte opgive at fortsætte projektet.

Albert Kahn boede lige syd for Boulogneskoven med fire hektar have, som han havde indrettet i zoner med forskellig etnisk inspiration. Da han gik konkurs blev haven lavet om til offentlig park, men nu er den inddraget i Musée Albert Kahn og den oprindelige idé er bevaret på fineste vis. Her er to japanske haver med små japanske huse, en blå skov, birkelunde, en rosen-æblehave, et palmehus, et klippelandskab med en hængebro over en sø med store fede haletudser osv.

I haven er der bygget en flot ny museumsbygning, hvor udstillingen skifter en gang om året. I år vises der billeder fra Indien og kvaliteten er imponerende. Selvom de er optaget i 1914 og deromkring er de knivskarpe og stråler af farve, teknikken er den første type farveoptagelse.

Udover fotoudstillingen er der en enorm database som er meget anvendelig og spændende at dykke ned i. Her kan man sidde mageligt ved en computer og se alle de billeder og film man har lyst til. 50 lande nåede de at rejse til, for at filme og fotografere alt fra dagligliv til krigszoner og alt det andet.

Museet ligger lige ved metro 10's endestation Boulogne - Pont de St. Cloud. I godt vejr er det både den lidt lange rejse og de halvanden euro til entréen værd. Man kan henslænge timevis både i haven og i databasen.

http://www.paris.fr/portail/Culture/Portal.lut?page_id=102&document_type_id=4&document_id=35751&portlet_id=19527&multileveldocument_sheet_id=8278

  • Comments(2)//www.parisblog.dk/#post216
« Previous