En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Corny gøgl

BørnevenligtPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, August 01, 2010 16:40:32

I Tuileries, langs med Rue de Rivoli ligger der et rigtig ækelt tivoli med masser af pink plastik, sukkerstads, larm og grimme præmier. Ikke lige stedet at spendere sin dyrebare Parisertid hvis man har god smag og kvalitetssans. Så det gjorde vi.

Nej, ikke rigtig. Betty fik en enkelt tur i den gamle smukke karrussel, mere rummelige var vi ikke...

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post341

Ballon-de-Paris

BørnevenligtPosted by Jens Vestergaard Jensen Tue, July 14, 2009 19:47:47

'Parc André Citroën' i det 15. Arr har jeg omtalt ved en tidligere lejlighed. Men der findes yderligere en attraktion i denne park. Det er nemlig hér, at 'Ballon-de-Paris' hører hjemme. Tag metroen, 8'eren til Balard, eller endnu bedre, tag metroen, 4'eren helt ned til Porte d'Orléans og fortsæt med Tram'en mod Balard.

'Ballon-de-Paris' er ikke mindre, end en kæmpe luft-ballon. Sådan en må man kunne rejse rigtig langt i? Denne her er ganske vist fæstnet til jorden i en stål-wire, men det er alligevel meget imponerende at stige til vejrs! Der er plads til 20-30 mennesker i 'gondolen', man stiger op til 150 meters højde (det ser ikke ud af så meget, når man er nede og kigger op, men når man er OPPE og kigger ned......) og har et meget imponerende 'vue sur Paris'. Alt i alt tager turen vel et kvarters tid.

Det koster 10 Euro for voksne og 5 for børn (weekend/helligdage bliver der endda lagt yderligere en Euro på prisen!), og det er måske lidt dyrt? På den anden side VAR det en stor fornøjelse at flyve i ballon. Desuden er vi efterhånden ved at vende os til, at entrépriser omkring 10 Euro (med nogle undtagelser selvfølgelig) bare er niveauet, hér i Paris.

Husk at undersøge om ballonen flyver den pågældende dag. Blæser det, eller er der andet form for uvejr, flyves der ikke:

www.ballondeparis.com

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post316

Endnu en god legelads...

BørnevenligtPosted by Jens Vestergaard Jensen Sun, July 12, 2009 18:31:41

En af de mest populære legepladser i vores familie, ligger på 'Square Gardette' i det 11. Arr.

Kommer man nordfra (som vi, som regel gør!), så gå ned ad Avenue Parmentier, drej til venstre ad Rue Lacharrière, og 'voilà', en dejlig lille park, altså selve 'squaren', med legepladsen centralt placeret i midten ved en meget fin pavillon. De nærmeste metrostationer hér, er 'Voltaire', 'Rue St-Maur' og 'Parmentier'.

Den omkringliggende lille bevoksning/park (?) kan også anbefales. På trods af, at man er tæt på en meget traffikeret 'avenue', er her altid dejlig roligt.

Udstyrret på legepladsen er i særklasse: Flere rutjebaner, klatrearrangementer, 'stænger', en hinkerude, vipper, små gyngeting, gode bænke til de voksne, OG vigtigst af alt, en lille super-karrusel!

Det er jo således, at især Betty er stor karrusel-fan. Det betyder, at vi har fået et indgående kendskab til de manger store (og ret dyre faktisk?) karruseller, Paris har at byde på (Saint-Paul, République, Abesses...). Denne, ganske vist noget mindre udgave, har den fordel at den er gratis og faktisk lige så sjov som de andre...

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post309

'La Géode'

BørnevenligtPosted by Jens Vestergaard Jensen Sat, July 11, 2009 20:26:05

Denne her er måske mest imponerende at betragte udefra?

'La Géode' er en MEGEt stor metalkugle (se bare Paula i den lyserøde kjole!?), placeret centralt i 'Cité de la Science' i 'Parc de la Villette' i det 19. Arr. À propos det, der med udefra, så prøv at læg mærke til det vand/lyd-ur, inspireret ef antikke principper, i bassinet ved kuglen...

I virkeligheden er 'La Géode' en biograf! En biograf med en MEGET stor skærm! Og det er altså en biograf med MEGET børnevenlige film! Ved billet-lugerne er der sponserede (da vi var dér: Playmobil) udstillinger/kataloger/events/legesager....

Se mere, samt aktuelt program:

www.lageode.fr

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post302

Pariser-hjul! Ja, det måtte jo komme...

BørnevenligtPosted by Jens Vestergaard Jensen Fri, July 10, 2009 21:08:35

I dag stødte Paula og mig på endnu en mulighed, for at komme til at se Paris, sådan lidt for oven. Vi kom simpelt hen forbi det 'Store Pariserhjul' i 'Jardin des Tuilleries' i det 1. Arr. Billetprisen var rimelig (6 Euro for voksne, 4 for børn?), køen kort og turen i rundt i hjulet, både penge og ulejligheden værd!

Og selvom pariserhjulet virker ret stort nede fra, var vi begge to yderst imponerede over den fantastiske udsigt over Paris, når hjulet holder stille i øverste position. Man befinder sig jo nærmest, præcist i midten af byen...

Det er simpelt hen et GIGANTISK pariserhjul, og endnu et 'vrai-must' her i Paris!

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post298

Op & ned, op & ned, op & ned...

BørnevenligtPosted by Jens Vestergaard Jensen Fri, July 10, 2009 20:10:52

I øjeblikket er der 'Fêtes des Tuilleries' i (ja ganske rigtigt:) 'Jardin des Tuilleries' i det 1. Arr. I praksis vil det sige en slags tivoli/gøgl med ALT, hvad hjertet begærer. Paula faldt især for denne super-trambolin (10 minuter koster 5 Euro, den centrale beliggenhed fornægter sig IKKE!):

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post296

Alt hvad et barn kan ønske sig.

BørnevenligtPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Mon, July 06, 2009 22:22:51

Denne passage i det 2. arr. huserer legetøjsforretningen Village Jouéclub med 8-9 afdelinger, der, så vidt jeg kan vurdere, dækker de fleste børns behov. Her er afdelinger for babylegetøj, dukker, spøg, skæmt og udklædning, udendørslege, fjernstyrede både og biler, computerspil og andre elektroniske spil, trælegetøj, tog, klippeklistre og perleudstyr og meget meget mere. Det lykkedes os sågar at finde Paulas skoletaske, som hun får brug for 12. august (og 10 år frem). Og da vi var så godt igang, købte vi også sæbebobler og vandpistoler, der har været utrolig populære i den netop overståede hedebølge.

3-5 Boulevard des Italiens. www.villagejoueclub.com

En anden legetøjsforretning, der utroligt nok dækker et lidt andet marked end Jouéclub er den yndige Pain d'Épices i en anden smuk, men lige lovlig turistvenlig passage, Passage Jouffroy i det 9. Her kan du finde alt til at bygge og indrette store dukkehuse med fx indlagt el, klunkemøbler og fliser i badeværelset. Man kan også købe ingredienser til en hjemmesyet bamse, og den kommer ikke til at minde om build-a-bear. Og så er her masser af det der lækre og pæne Rudolph Steiner trælegetøj, som forældre (mødre?) og bedsteforældre elsker, men som børnene ikke rigtig gider lege med.

www.paindepices.fr

Vil du hellere forkæle de små med oplevelser end med legetøj, kan I tage en tur i Jardin d'Acclimatation i den nordlige ende af Boulogneskoven. Det koster 2,90 at komme ind og indenfor er der adskillige forlystelser der også koster penge, men man kan snildt få en eftermiddag til at gå uden at skulle prøve dem. Man kan fx undre sig over sit spejlbillede i spejlkabinettet (som vores ven Lotte på billedet), lege på en af de mange legepladser, hvoraf nogen sprøjter med vand eller vanddamp, kigge på indhegnede dyr eller hestespringstræning, se dukketeater, spise medbragt madkurv i det grønne eller ... ja det var måske det.

Parken minder lidt om Tivoli med kinesisk stemning her og der, kunstige vandløb og søer, vilde rutschebaner, mere rolige forlystelser og alle de isboder man kan drømme om. I godt vejr og godt humør er det festligt og hyggeligt. I dårligt vejr eller dårligt humør kan det samme nok opfattes grimt og plat, især hvis du ikke er særlig folkelig, men så se på børnene! De er lykkelige!

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post286

Nougat eller is?

BørnevenligtPosted by Jens Vestergaard Jensen Thu, July 02, 2009 21:49:01
Denne udgave af 'À la Mère de Famille' i nr 35 i Rue du Faubourg Montmartre' i det 9. rr., er een filial, i rækken af nogle butikker i Paris. Dette er en ældgammel butik, selve facaden er fredet og MEGET imponerende. Stort set alt er hjemmelavet (dvs fra en fabrik i Tours, men alligevel...!), rigtig gode is, nougat , chokolade og bolcher...

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post284

117 klodser...

BørnevenligtPosted by Jens Vestergaard Jensen Sun, June 28, 2009 20:04:06

Dette er trin 19 i instruktionshæftet til Paula's LEGO-ambulance. Det er altså sådan hér, den skal se ud, når samtlige 117 klodser er sat rigitgt sammen!

Det er jo, i og for sig, let nok?

I forbindelse med modeugen og Ane's ivrige aktivitet (!!!), har vi andre tre brug for lidt underholdning. Efter legepladsen (den/de?), karusellen, bageren, Shopi'en, slagteren, frokosten, middagsluren eller i tilfælde af 'orage', kommer klodserne frem! Vi har KUN medbragt et LEGO-sæt. Og som nævnt består det af 117 klodser, hverken mere eller mindre. Udfordringen består nu i, at konstruere nye modeller. Samtlige 117 klodser skal gerne anvendes i, hver af vores nye bud på (fremtidige?)LEGO-modeller, det er godt nok ikke altid det lykkes! Modellerne skal også helst have en eller anden form for funktion/realisme/anvendelsmulighed: En vand-dreven 3-hjulet bil, en pedal-flyver, en Formel-1-vinder, en svævende let-vægst-jeep, et Mars-observations-køretøj, farmor/farfar's bil + campingvogn, en fremtids-Citroën...

Når Ane er til 'défilées', kan vi andre tre således nemt få et par timer til at gå her i Paris!

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post270

'Parc André Citroën', del 1

BørnevenligtPosted by Jens Vestergaard Jensen Sat, June 20, 2009 21:06:40

Det hér er en legeplads der vil frem!

Tager man med metroens linie 8, helt til endestationen 'Balard', er man tæt på 'Parc André Citroën'. Og den er (mindst!) et besøg værd.

Går man gennem 'Parc Noir' tøder man på denne eksemplariske 'adaption' af børnevenligt udstyr. Jeg er naturlgvis klar over, at 'Deuchen' forekommer i en masse forskelige udformninger, men jeg vidste ikke, hvor let den kunne omdannes til en rutsjebane...

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post251
Next »