En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Links

GenereltPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, February 05, 2012 18:27:53

Kære Parisinteresserede,

Hvis du nogle gange synes der er lige lovlig langt mellem indlæggene på denne blog, vil jeg forklare det med at jeg ikke bor i Paris for tiden, og trøste med, at der er andre gode sider der handler om Paris.

Her er et lille udvalg:

www.mylittleparis.fr

Smuk hjemmeside med masser af gode råd til shopping, spisning og dit og dat. Den er primært skrevet for unge pariserinder, men kan også med succes bruges af turister.

www.paris.dk

Guide, flybilletter, hotelbooking m.m. skrevet af danske Parisfans for danske Paristurister.

www.agnesb.fr

Det parisiske modehus Agnes B har en lille 'radio' på sin hjemmeside. De har altid fede playlister som dufter lidt af Paris.

www.fooding.fr

Hvis du vil vide det sidste nye om Paris' spisesteder. Her kan du også finde anmeldelser af alle restauranter der er værd at beskæftige sig med.

www.wineterroirs.com

Hvis du vil finde spændende vinsmagninger i Paris

www.paris.fr

Paris' officielle hjemmeside med svar på alt om museer, parker, markeder, biblioteker osv osv.

  • Comments(2)//www.parisblog.dk/#post376

Abonnér på Parisblog

GenereltPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sat, November 05, 2011 15:25:28

Kære Parisbloglæser,

Husk at du kan få besked pr mail hver gang der er nyt her på bloggen! Man ved jo aldrig hvornår det sker, nogle gange går der et par uger ml hvert indlæg, nogle gange et par dage. Men generelt går der noget tid, så man skal ikke være bekymret for at blive spammet med mails om Parisblog.

Scrol ned under de praktiske bemærkninger i højre side af skærmen og tryk på det lille orange SSR-ikon, så kan du melde dig til.

I øvrigt er du meget velkommen til at kommentere på bloggen, selvom det ikke er gjort så meget indtil nu. Jeg modtager også gerne spørgsmål og opfordringer, og det kan være jeg også får tid til at svare på dem.

Tak fordi du læser med!

Kh ANE

PS Hvis du er på facebook og godt kan lide vores guide til Paris 'Voilà Paris!', kan du blive venner med den, det ville være brandhyggeligt!

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post371

Parisaften

GenereltPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, September 18, 2011 11:31:28

På onsdag holder den gode café-boghandel Tranquebar i Borgergade temaaften med temaet Paris. Det bliver en hyggelig aften med parisisk musik ud af højttalerne, parisiske snacks fra Mêlée på tallerkenerne og Paris-begejstring ud af munden på mig. Jeg vil fortælle om min families Paris-projekt, læse lidt højt af Voila PARIS!, besvare diverse spørgsmål om Paris og give gode råd til kommende Paris-rejser. Man kan også købe signerede eksemplarer af Voila PARIS!

Arrangementet starter kl 18.30 og koster 40 kroner uden tallerken (hvis du ikke er medlem af Tranquebar) og 100 med. Meld dig til hos Tranquebar tlf 33125512.

Giv agt: De trafikale forhold i indre by er ikke som de plejer på onsdag, så tag cyklen, gåben eller metro til Kongens Nytorv.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post365

Forårets Paris-ture

GenereltPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Tue, February 22, 2011 13:31:26

Kære læser

Jeg ved vi holder jer hen fra tid til anden. I månedsvis ad gangen. Det beklager vi dybt. Det skyldes at der også har været langt mellem vores Parisrejser den seneste tid. Det beklager vi også dybt.

Men nu får piben en anden lyd, dels har vi lige været i Paris i weekenden, dels har vi i sinde at rejse tilbage til Paris senere på foråret og sidst men ikke mindst udkommer vores Paris guide ganske snart, ca. midt i april.

Bogen kommer til at hedde 'Voila! Paris!', den udkommer på Politikens Forlag, er på 256 sider, koster 200 kroner, og er en pudset udgave af denne blog, dvs. mindre indforstået, mere brugervenlig, mindre privat og dagbogsagtig og mere informationsmættet. Det gør den nu slet ikke dårlig.

Mht. titlen, som forlaget har fundet på, så minder den lidt om titlen på Kasper Windings nye solo-album, der hedder 'Voila!'. Vi er glade for at en anmelder roser cd-titlen for at være elegant, så gælder det nok også vores bog-titel.

Kan du lide receptioner og signerede førsteudgaver, så følg med her på bloggen for at se, om det bliver muligt at opleve udgivelsen live.

Som sagt har Jens og jeg lige været i Paris. Vi havde en kort men fantastisk tur, og i den kommende tid vil jeg prøve at dække den lange weekend i en række blogindlæg.

Således har du alle chancer for at være opdateret når du rejser til Paris for at nyde foråret.

Og husk: Der er fashion week i næste uge!

Og så til vejret: Platanerne er ikke sprunget ud, men vejret er (efter dansk målestok) lunt, ca. 10 grader. Fuglene pipper så det lyder som forår, og enkelte buske har små blade og blomster.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post343

Er I der stadig?

GenereltPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, August 01, 2010 14:03:47

Kære læsere,

Det er lang tid siden I har hørt fra os, er I der mon stadig? Eller har I kastet jeres kærlighed på Moskva eller Madrid fordi vi ikke vedblivende har pisket en stemning op omkring Paris? Næppe. Paris bliver man jo aldrig træt af.

Familien Jensen og Hoffmeyer er netop vendt hjem fra en kort men god ferie i Paris. Det har været yderst sparsomt med Paristure siden vi flyttede hjem efter 7 måneder i den uudtømmelige by for et år siden.

Vi var alle fire lykkelige for at være tilbage i Paris igen og dagene gik med dels at piske rundt og prøve at se en masse, både mad, gamle venner, gode kvarterer, butikker osv., dels at spise is og hænge ud på legepladser i rigtig langsomt familieferietempo.

Jeg lægger nogle af vores oplevelser og nye anbefalinger ud her på bloggen, så nu er der endelig nyt fra Paris på Parisblog.

Billedet er fra pladsen foran den smukke St Eustachekirke ved Hallerne.

ANE

  • Comments(1)//www.parisblog.dk/#post336

Parisblog på tryk

GenereltPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Thu, September 03, 2009 10:49:17

Kære Tina og andre interesserede

Som sagt er vi i gang med at lave bloggen om til en parisguide i bogform. Målet er at den bliver inspirerende og let at bruge før, under og efter en tur til Paris, uden den dog af den grund bliver strømlinet og generel. Den må gerne springe rundt og sludre lidt som bloggen har gjort. Kort sagt en subjektiv, brugervenlig og entusiastisk Parisguide. Den udkommer i marts, kort før alle danskere skal på påskeferie i Paris, for det skal de/vi jo. Forlaget er ganske nyt og har endnu ikke besluttet hvad det skal hedde, indtil videre kalder Mia Rudolf (kvinden bag) det for Mad og Vin, Dit gamle Svin, og det er da et navn man lægger mærke til, skulle jeg mene.

Lad mig også lige slå et slag for august nummeret af Gastro, hvor Jens og jeg er repræsenteret med en artikel. I Paris var de flade af grin over det smagfulde Gastro, som vi er så stolte over herhjemme. På fransk betyder Gastro fordøjelsesbesvær med evt. opkastning til følge. Ikke så appetitligt... Men køb endelig bladet, hvis du har så mange penge, og trøst dig med at de hvide asparges og sorte vintertrøfler fra Jens' opskrifter ikke er til at opdrive nu, så sparer du der.

God læselyst!

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post323

God ferie!

GenereltPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Fri, July 17, 2009 09:23:02

Farvel for nu! Parisblog forlader Paris, og de næste to uger er vi stort set uden netforbindelse. Når vi er tilbage i Kbh i august er vi også tilbage på bloggen, med alt det vi ikke nåede at få skrevet om mens vi var her i Paris.

Tak fordi I fulgte med. God sommerferie. ANE

  • Comments(3)//www.parisblog.dk/#post322

'Parc André Citroën', del 2

GenereltPosted by Jens Vestergaard Jensen Sun, June 21, 2009 00:04:50

'Parc André Citroën' ligger mellem Rue Balard, Boulevard du Général M Valin og Port de Javel i det 15. Arr. Egentlig er hovedindgangen fra Quai André Citroën (den tidligere Quai de Javel) men man kan selvsagt komme ind flere steder fra!

Det var på dette sted, at André Citroën åbnede sin bilfabrik tilbage i 1915. I løbet af 70'erne udfasedes produktionen af biler sig på denne adresse, fabrikken rykkede ud af Paris, til Aulnay sous Bois. I stedet blev den næsten 25 ha store grund omdannet til en park, rekreativt område og boliger.

Besøger man parken, er det ikke fordi man har indtrykket af, at være tæt på et, af tidligeres tiders, absolutte kraftcentre indenfor bil-industrien. Men der er nu meget rart alligevel!

Parken er indbegrebet af fransk 90'er design/arkitektur og der er tænkt MEGET grundigt over alle detaljer: Monstrøse drivhuse med eksotiske planter, karakteristiske bænke, der lægger op til 'reflexion' over det nøje koorgraferede springvand, tilrettelagte temaer i de forskellige afdelinger af parken (6 farver, der kædes sammen med, hver en ugedag, en farve, en tilstand af vand, en af sanserne, en planet..), afvekslende stensætninger alt afhængigt af, hvor man befinder sig...

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post254

Paris Marchés, del 9

GenereltPosted by Jens Vestergaard Jensen Thu, June 11, 2009 22:05:24

Hver onsdag og lørdag fra kl 7.00 til ved 14-15 tiden, er der marked på Avenue du Président Wilson (fra Place d'Iéna til Rue Debrousse...) i det 16. Arr. Dette marked er et af de absolut mest velassorterede i Paris, kvaliteten (og priserne!?) er tårnhøj(e).

Det er her på 'Wilson' at M Joël Thiebault sælger sine fantastiske grøntsager og blad-produkter. Se mere senere....

Ellers er der de sædvanlige boder: Oste, charcutterie, fersk kød, frugter, tørvarer ....

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post236

Paris Marchés, del 8

GenereltPosted by Jens Vestergaard Jensen Thu, June 11, 2009 21:49:30

I Rue Lemercier, omkring nr 94/96 i det 17. Arr., ligger dette overdækkede marked: 'Marché Couvert de Batignolles'. Som navnet antyder, er vi i hjertet af Batignoles-kvarteret i det nordlige Paris, mellem Clichy, Montmartre-kirkegården og 'Malesherbes'.

Markedet har lukket mandag og søndag eftermiddag. Selve markedshallen hører måske ikke til blandt de mest spektakulære (stue-etagen i et nyere beton-bygeri) i Paris, men alt i alt er kvaliteten glimrende og 'ambiancen' tæt-pakket. Derudover er der en masse specialbutikker omkring markedet. I det hele taget kan en 'promenade' i 'Batibnolles' anbefales!

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post235
Next »