En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Racing Metro 92

SportPosted by Jens Vestergaard Jensen Sun, April 19, 2009 00:35:55

Vi vandt (igen!): 35-13

'Duyduyduyduydudududedudoliii....OLÉ!!!

Forestil Jer et spansk-klingende messing-band for fuld udblæsning (og samtidig duften af merguez, fritter, cigaretter og øl i plastikbægre)!!! og så en 5-6000 fans der skriger: OLÉ!!!

Racing har gjort det igen, banket endnu en af modstanderne i Pro D2 sønder og sammen. I denne omgang gik det ud over Auch fra departementet Gers i syd/vest. Godt nok ligger Auch kun placeret som nummer 12 ud af de 17 hold i Pro D2, men da vi var på besøg i Gers tidligere på sæsonen, fik vi stryg!

Denne gang var der aldrig tvivl om udfaldet af kampen. Racing var overlegne fra start til slut. De 15 fra Auch bør være mere end glade for, ikke at have lidt et endnu større nederlag.

Med 4 'essais' og en scoringsprocent nær de 100 på samtlige spark for Racing, var det en sand fornøjelse at følge kampen.

Pas på Top14, vi er der næsten...!

'Duyduyduyduydudududedudoliii....OLÉ!!!

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post120