En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

LeRouge & leBlanc...

VinPosted by Jens Vestergaard Jensen Tue, April 28, 2009 21:52:02

Dette vin-magasin er jeg stødt på flere gange i forskellige sammenhænge. I dag fik jeg mulighed for at investere i mit første nummer, idet Paula og mig passerede LeRouge & leBlanc's redaktionskontor i Rue Gassendi i det 14. Arr.

Dette magasin er FULDSTÆNDIG uafhængig af reklame-midler (se det øverste billede), og det garanterer en MEGET friere behandling af stoffet. Redaktionen består udelukkende af sande 'amateurs(!)'. De får mulighed for at levere tilbundsgående artikler i hvert nummer. Her er respekt for terroirs, 'vin-nature' og hver enkelt vinproducent nøgleord.

LeRouge & leBlanc har yderst velkrevede artikler, er dejlig fri for leflen for producenter/importører (som man desværre alt for ofte støder på i vinens verden, ikke mindst i Kbh!), og er i det hele taget præget af en meget professionel 'approach'. Og der er rigtig langt til den selv-smagende vinsnak der hærger en del (!) vin-web-site's for tiden!

Nok bliver vinene bedømt, men mit indtryk af 'ratings' i LeRouge & leBlanc, er snarere at der forsøges på at finde kvaliteter i en given vin, istedet for demonstrativt at lede efter vinens svagheder! (det er vel egentlig også det en karakter-bedømmelse af vin bør bruges til, selvom det kniber gevaldigt med at genkende et sådant parameter i tidens vinpresse!).

I det nummer der er på gaden i øjeblikket er fokus rettet mod Château-Chalon, Fleurie, Vallée du Cher samt den evigt tilbagevendende 'Coup de Pouce' (hér med en glimrende omtale af Phillippe Gimel fra Domaine Saint-Jean-du-Barroux).

For at tegne abbonement:

www.lerougeetleblanc.com

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post142