En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Madeleine, 'Vins-Fins!?'

VinPosted by Jens Vestergaard Jensen Wed, May 13, 2009 11:22:58

Hvis man er af den opfattelse at de vine der sædvanligvis omtales hér på bloggen er lidt for 'øko-bio-hippie'-agtige!? At vinbutikkerne ligger lidt for langt væk fra alfarvej!? At vinproducenternes navne måske ikke klinger velkendte!?

Så følger her en mini-guide til tre af Paris' mest eksklusive 'galleries' indenfor vinindkøb: Fauchon, Hédiard og Nicolas.

Alle tre 'boutiques' har adresse på Place de la Madeleine i den østlige del af det 8. Arr. Der er gjort umådeligt meget ud af at indrette disse butikker. Der er langt til de rustike, fugtige kældre, hvor vinen produceres. Det er ligefør at flaskerne omtales som 'flacons', og det er det HELT tunge skyts, der er kørt i stilling!

Skulle man være fristet, bør man være opmærksom på de ret voldsomme priser! På den anden må man være indstillet på at betale prisen for sjældne top-slotte fra Bordeaux, profiler fra Bourgogne, Champagne 'Haut-de-Gamme'.

Jeg vil gerne tage ansvaret for at det kan føre til lidt diskussion på privatfronten om, hvorvidt det nu kan være rimeligt at halvdelen af maj-måneds husholdningsbudget fyres af, på een, enkel flaske vin! Det svovl-indtag der så uvilkårligt følger af indtagelsen af vin fra disse tre butikker, vil jeg til gengæld IKKE tage ansvaret for...

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post170