En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Foto-lektion

KunstPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Thu, May 28, 2009 16:37:34

Jeg har før skrevet, at en af fordelene ved at bo i en rigtig storby frem for København, hvor vi i virkeligheden bor, er, at ens helte snarere kommer forbi den store by. Således har jeg nu fornøjelsen af at genopleve en af min ungdoms absolut største helte, den franske fotograf Henri Cartier-Bresson, medstifter af fotogruppen Magnum. I anledning af hans posthume 100 års-fødselsdag viser Maison Européenne de la Photographie en stor udstilling med hans billeder fra Europa.

Da jeg var 16-18 år drømte jeg om at tage billeder som Cartier-Bresson. Sort-hvide med stærke grafiske kvaliteter, smuk komposition og gerne med et skønt forfaldent gadebillede som baggrund for et interessant øjeblik mellem mennesker.

I min drøm var jeg medlem af fotogruppen 2. Maj og fik trykt mine billeder i Månedsbladet Press. Så var det jo at jeg rejste langsomt med den Transsibiriske Jernbane til Kina, mens jeg fotograferede de russiske og kinesiske indfødte i døråbningen til deres faldefærdige træhuse, eller deres jordede hænder når de høstede løg i køkkenhaven, eller nogle børn der legede på en antik traktor med en dramatisk himmel som baggrund. Men alt det blev aldrig til noget, for jeg turde aldrig nærme mig fremmede mennesker med mit elskede Nikon FE2, og mine billeder blev derfor lidt øde. Landskabsfotografi var ikke min største interesse, men af generthed blev det det jeg lavede.

Derfor er det med dyb respekt, nostalgi og en snert af misundelse at jeg ser Cartier-Bresson's billeder. Han er en mester i at tage billedet i det rette øjeblik. Ikke det perfekte, for én figur er ikke i fokus, eller én får ikke tæerne med ind i billedrammen, men det er det rette øjeblik, fordi det bliver et øjeblik af virkeligheden. Ikke arrangeret, men tålmodigt ventet på.

Cartier-Bresson fotograferede med et Leica. Et kameramærke som jeg nærer en stor ærbødighed overfor. Et eller andet sted ønsker jeg mig stadig et, selvom jeg aldrig ville komme til at bruge det. Lige som Jens stadig af refleks drages af Märklin-modeltogbutikker selvom han ikke har kørt med sit tog i over 20 år.

Maison Européenne de la Photographie er et dejligt hus. Her er altid adskillige fotoudstillinger, 5-6 stykker er der plads til, og så er her også en lille biograf, bibliotek, butik og café. 5/7 rue Fourcy, 4. arr. www.mep-fr.org

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post204