En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Rose Bakery

MadPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, May 31, 2009 10:04:17

I afsnittet om økologi i vores kvarter, som jeg skrev for nylig, manglede alvorligt en omtale af Rose Bakery i Rue Debelleyme. Økologi er nemlig ikke noget Rose skilter stort med, selvom den hjemmebagte luksus-hippie-stil og de voksne priser burde have givet mig et hint.

Rose Bakery serverer morgenmad (fx yoghurt med fantastisk drys), brunch, frokost, kager, kaffe, te, friskpresset juice (fx æble-citron-persille-juice). Menuen skifter dagligt afhængig af de grøntsager der kommer hjem. Man kan tage mad med ud af huset, eller man kan bruge Rose som økologisk købmand og købe grøntsager, mel, te, ymerdrys, linser, havremælk osv. Her ses meget store tomater og meget små rødkål:

Jeg er den lykkelige ejer af Rose Bakery's kogebog, der afslører opskrifterne på det store kageudvalg, de lækre små grøntsagstærter m.m. Den kan man selvfølgelig også købe her. Rose selv er englænder, hvilket ses på menuen, selvom hun også lader sig inspirere af det italienske køkken og de mange japanere der arbejder for hende. Franskmændene har taget de to Rose-filialer til sig med stor begejstring, her er altid proppet til frokost og hvis du ikke kan komme til, så spis på Marché de Les Enfants Rouges lige om hjørnet, og kom tilbage senere til herlig kaffe og kage.

30, rue Debelleyme, 3. arr. og 46, rue des Martyrs, 9. arr.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post210