En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Bordets ikke-spiselige glæder

Design m.m.Posted by Ane Rørdam Hoffmeyer Tue, June 09, 2009 22:25:26

Hermed en (meget) lille runde i godt kunsthåndværk i Paris:

Le Petit Atelier de Paris er en rar lille butik/atelier, hvor to designere, en franskmand og en japanerinde, designer og producerer i kælderen og sælger i stueetagen. Den ene laver smukke enkle træmøbler (garantrisset franskmanden, der er af hankøn), den anden fint porcelæn (feminint, japanskagtigt...). Udover skåle, vaser og kopper i porcelæn laver hun også lampeskærme, lyskontakter m.m. Og en kurv med hank, der er foret med blomstret stof med små lommer og forsynet med et låg af pels, en rigtig pigedrøm.

31, rue de Montmorency, 3. arr. www.lepetitatelierdeparis.com. Åbent torsdag til lørdag 13-20.

Keramikeren Isabelle de Margerie i 50, rue J P Timbaud (11. arr.) gemmer ikke værkstedet af vejen i kælderen. Som man kan ane på billedet kan man følge med i det daglige arbejde og rod bag udstillingvinduet. Hendes porcelænsskåle og kopper med glaseret indre er virkelig smukke og sarte, men Isabelle lover at de tåler både opvaskemaskine og ovn, hvis det skulle være. De koster fra 8 til 16 euro. Til gengæld kan jeg ikke blive klog på åbningstiderne...

Hvis du kommer til Paris med en anderledes fed pung, skulle du tage at besøge Astier de Villatte i nr 173 i den mondæne rue St Honoré (1. arr.). De sælger smukt hvidglaseret keramik, der ser gammelt ud på en lækker måde. Men først: Gå ind og se deres hjemmeside, den er meget gennemført, så kan du også se både design og priser før du begiver dig afsted.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post233