En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Gravturisme

Gader, parker, pladser...Posted by Ane Rørdam Hoffmeyer Thu, June 18, 2009 12:01:32

Gravturisme er et vidt udbredt fænomen, ikke mindst i Paris. Her har kirkegårdene en særlig gotisk hygge/uhygge over sig og de kendte døde ligger tæt. På billedet ovenfor er det Chopin's grav på Père-Lachaise i det 20. arr. Og lige ved siden af ligger jazzpianisten Michel Petrucciani, så de får sig måske en lille snak om fingersætning og anslag. Turisthoben er en gruppe med guide der bliver vist rundt til de berømte grave på kirkegården, så det er ikke fordi der er sådan en trængsel overalt.

Mange grave og monumenter er utrolig smukke eller pudsige eller pompøse, her er masser at se på, også hvis man er mere interesseret i arkitektur og stilhistorie end i døde helte. Kirkegårdene kan dog ikke bruges som deciderede parker, man bedes respektere de dødes fred: picnic, leg og solbadning må man dyrke andetsteds.

http://www.paris.fr/portail/Parcs/Portal.lut?page_id=1702 kan man få information om alle Paris' kirkegårde og de berømteste grave. Besøg fx Cimetières de Montparnasse og læg en blomst på Jacques Demys, Man Rays eller Jean Paul Sartres grav.

Og hvis du er en ægte gravturist bør du også kende www.findagrave.com.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post247