En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

La Cerisaie, del 1

MadPosted by Jens Vestergaard Jensen Fri, June 19, 2009 23:04:03

Kirsebær-sæsonen er i fuld gang her i Frankrig. Alle frugtboder på markederne i Paris, bugner af disse mørke, saftige bær.

Det får mig til at tænke på Restaurant La Cerisaie i nr 70 på Boulevard Edgar Quinet i det 14. Arr. La Cerisaie, 'kirsebær-haven', kalder sig 'Petit Restaurant du Sud-Ouest'(!). Restauranten ER lille (omkring 22/24 pladser!) og Maryse og Cyril kommer begge, ganske rigtigt, fra syd/vest-Frankrig.

La Cerisaie's telefon-nummer er følgende: 01 43209898, og det er altså et vigtigt ét, at notere sig, for man spiser RIGTIG godt hér. La Cerisaie har åbent mandag til fredag, frokost/aften. Bord-reservationer skal foretages et godt stykke tid i forvejen.

Bemærk at Cyril er alene i det lille køkken. Og jeg mener altså HELT alene! Ingen ung-kok, ingen 'apprenti'er', ikke engang en opvasker...

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post248