En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

'Grande Arche'

BørnevenligtPosted by Jens Vestergaard Jensen Fri, June 19, 2009 23:53:42

'La Grande Arche', Spreckelsen's monstrøse bygningsværk, ligger centrat placeret i 'la Défense'. Paula (og nok også en del andre?) omtaler den som 'den nye triumfbue'.

Tag metroen, den gule linie 1, for at komme derudaf.

Man kan enten vælge at tage helt til 1'erens vestlige endestation (La Défense/Grande Arche) for så at gå med ryggen mod buen, nedaf og opleve den meget imponerende udsigt over hele La Défense med Avenue de la Grande Armée for enden. Kommer man omkring frokosttid, på en solskinsdag, går det for alvor op for én, hvor mange mennesker der arbejder i de omkring-liggende skyskrapere. Esplanaden er proppet med mennesker, der er søgt udendørs for at indtage deres frokost!

Eller også kan man stå af på den næstsidste station (Esplanade de la Défense) og så begive sig det sidste stykke vej østpå, hvor man virkelig oplever, hvor stor buen egentlig er. Den nærmest vokser for, hvert skridt man tager!

Det er muligt at komme op på selve taget af buen (mod betaling naturligvis, 10 Euro for voksne, børn under 6, gratis...) med en ret fancy elevator, for at få det ultimative vue udover Paris. Har man rigtig gode øjne (eller en kikkert!) har man hér, en unik mulighed for at får overblik over den mest imposante 'axe' i Paris. Der går en nærmest lige linie her fra La Défense over Pont de Neuilly, gennem Porte Maillot, ad Avenue de la Grande Armée, igennem 'den gamle triumfbue', videre nedaf Avenue des Champs-Élysées, rundt i rundkørslen ved Roint-Point des Champs-Élysées, tværs over Place de la Concorde, og endelig ad Jardin des Tuilleries til pyramiden i Louvres gård.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post250