En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Jardin du Palais Royal

Gader, parker, pladser...Posted by Jens Vestergaard Jensen Wed, June 24, 2009 16:21:09

Parken, 'Jardin du Palais Royal' lige nord for 'Palais Royal' i det 1. Arr er en dejlig oase midt i det centrale Paris. Det er en meget 'pæn', nærmest trimmet park. Men med det fantastiske palæ i bunden af parken og de tre 'galleries' Montpensier, Beaujolais og Vallois omkring, bør det være sådan. Man er lige midt i noget af det mest elegante, Paris har at byde på! Metroen's linie 1 har et stop nær ved.

Trænger man til en lile pause fra ræset i Rue St-Honoré eller Rue de Rivoli, er denne have lige sagen. Der er blomster, skygge-fulde træer og springvand. Bedst af alt er næsten de komfortable, grønne metalstole, der står rundt omkring i parken til fri afbenyttelse. Her er det værd at lægge mærke til at de findes i to varianter: En almindelig en, der egner sig fortrinligt til at studere Paris-kortet eller en af de u-undværlige restaurant-guide. Og så en mere tilbagelænet version, med korte bagben og ryglænet i fast middagslur position. Den sidste kan ISÆR anbefales!

Selve 'Palais Royal' ved jeg ikke så meget om. Det er et meget imponerende bygningsværk, bygget til den legendariske (tænk bare på 'De Tre Musketerer'!) kardinal Richelieu en gang i løbet af det 17. århundrede. Ved kardinalens død testamenteredes palæ'et til kongefamilien. Herefter blev listen af royale beboere af palæ'et lang: Anna af Østrig, Ludvig d 14. og hans lillebror, en engelsk eksil-dronning, og mange flere...

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post256