En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Togbillet?

bla-blaPosted by Jens Vestergaard Jensen Wed, June 24, 2009 16:55:41

Hvis man får lyst til at komme væk fra Paris en tur, og har man ikke egen bil, kan TGV-togene anbefales. Det er især rart når man først sidder i TGV'en!

Naturligvis bør man forsøge at booke billetterne på nettet. Og gerne så langt tid i forvejen som muligt, idet priserne stiger og stiger, jo nærmere man kommer den pågældende afrejsedato. Det er muligt at reservere/købe billetter på nettet tre måneder, før den dato man ønsker at rejse. Alt det her er såmænd meget godt...

Der er bare lige det, at hvis man rejser med børn, så er det IKKE muligt at bruge TGV/SNCF's hjemmeside? Jeg har i hvert fald ikke haft held med det, de gange jeg har forsøgt! Hvad gør man så? Jo, man tager selvfølgelig hen på en af stationerne 'Grandes Lignes', for eksempel 'Gare de Lyon'.

Ved disse billet-luger, skal man væbne sig med tålmodighed. Det er ikke let, når man, som jeg, har arvet en del 'utålmodigheds-gener (ikke dem alle, han har stadig en del!) fra min far. Regn med at hele seancen varer omkring en time!

Det var heldigt, at jeg kontrolerede billetterne med det samme: Hjemrejsen var nemlig en hel måned fra den rigtige dato. Om igen, mere ventetid. Ekspedienten påpegede at jeg havde svaret bekræftende på hendes spørgsmål angående datoen. Jeg bedyrede, at det havde jeg ikke og undskyldte med at jeg dels ikke er indfødt 'franco-francais' og dels at det var nærmest umuligt at høre noget som helst med al baggrundsstøjen fra stationen (ding-dong!!!) og gennem den 14 mm tykke glasrude, der adskildte os.

Jeg fik omsider de rigtige TGV-billetter, og jeg glæder mig til, at vi skal afsted!!!

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post258