En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

3 modeuger, 3 strategier.

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Thu, June 25, 2009 19:21:00

Under damernes pret-a-porter-uge i marts var jeg en af modeugens blinde passagerer (jf. blogindlæg af samme navn), og tog til shows uden billet, med og uden held. Til herrernes pret-a-porter, som netop er startet, har jeg en ny strategi. Jeg har skrevet til 19 modehuse at jeg er freelance fashion reporter fra Danmark, hvilket hverken er løgn eller føles helt sandt, og spurgt om jeg kunne blive inviteret til deres shows. Det er blevet til 9 invitationer indtil videre (se foto), og jeg skal forsøge at gøre rede for showene her på bloggen, så modehusenes udgifter til porto ikke er helt spildt.

Strategien for Haute-Couture-ugen i juli, min sidste modeuge i denne omgang, skal ikke afsløres på nuværende tidspunkt, men jeg kan godt røbe, at den kræver langt mere arbejde, mod og held. Haute-Couture er ikke den mest gæstfri verden at træde ind i, men jeg har en plan...

Følg med her på siden!

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post262