En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Det kan Paris!

MadPosted by Jens Vestergaard Jensen Sun, February 15, 2009 21:36:21

Den lille, gode kvarters-restaurant er en af de mange ting Paris mestrer på restaurationsfronten. Man er sjældent mere end 250 meter fra et glimrende, uprætentiøst spisested. Og her mener jeg altså en resto/bistro/brasseri der tilbyder en 'Plat du Jour', en 'Steak-Frites' og andre traditionelle retter uden at have deciderede gastronomiske ambitioner. Maden er 'correct', priserne er rimelige, tjenerne er i jakke og hvide skjorter (og ikke alt for høflige!), tempoet er godt, der er masser af stamgæster og kaffen på pletten til sidst. Og bare lige for at understrege, vi tale IKKE 'Bistronomique', 'Caviste-Resto' eller andre konceptuelle spiseoplevelser. Det er ikke restauranten man rejser tværs gennem byen efter, for man kan jo regne med at finde en anden der hvor man nu dukker op af metroen...

'L'Espace St Cyr' stødte jeg helt tilfældigvis på da jeg ventede på bus 164 ved Porte de Champerret. Adressen er Avenue de Villiers nr 147 i det 17. Arr.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post27