En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Til nålefest med Paris' koner.

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Mon, February 16, 2009 21:57:36

PV (important tekstilmesse) er netop overstået. Jeg kom aldrig derud, men valgte i stedet at fokusere på L'aiguille en fête (knapt så important håndarbejdsmesse), der fandt sted i Grande Halle de Villette. Jeg havde blandede forventninger, og messen levede til fulde op til dem. Jeg starter ved de høje forventninger: Messens flyers lokkede med en udstilling der ville afsløre Haute Couturens hemmeligheder. Det lød for godt til at være sandt, og det var det naturligvis også, men det var en fin lille udstilling, der kort præsenterede nogle af Haute Couturens kunsthåndværkere (et af mine yndlingsemner): en brodeuse, et plisseringsfirma, en skomager, tekstilkunstnere m.m.

Resten af messen bød på stande med mønstrede stoffer, delvist choppet op i mindre stykker til patchwork, gamle håndarbejdsteknikker i nyt grimt design præsenteret af live-nørklere, masser af bøger om håndarbejde, symaskiner, der kan brodere bonheur mens man tager sig en kop kaffe, broderegarn der skifter farve hver 10. cm og 100-vis af forslag til, hvordan man slår tiden ihjel på en hyggelig måde.

Der var også omkap-strikningskonkurrence. Sidste års vinder løb med sejren igen, kunne man læse i dagens avis.

For tiden er jeg ved at afprøve en af de gamle tidskrævende teknikker og jeg fik fin teknisk vejledning af en dame, der mestrede kunsten, og så kunne jeg købe det helt rigtige garn til formålet i en stand ved siden af.

Et par af Paris' designskoler havde stande med rigtig flotte projekter, men ellers vil jeg sige, at designkvaliteten ikke var høj. Tænk hvad de tusinder af ferme kvinder med dårlig smag og god tid kunne fremtrylle i samarbejde med nogle ordentlige designere...

30.000 damer besøgte L'aiguille en fête i løbet af de 4 dage den varede.

Haute Couture dåbskjole, plisséform i karton, knipling, samlesæt til sikkerhednåle fra nålefabrikkens Bohn's historiske udstilling, strikkeklub og noget jeg ikke ved hvad er, men som kan købes i flere farver.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post29