En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Endnu en god legelads...

BørnevenligtPosted by Jens Vestergaard Jensen Sun, July 12, 2009 18:31:41

En af de mest populære legepladser i vores familie, ligger på 'Square Gardette' i det 11. Arr.

Kommer man nordfra (som vi, som regel gør!), så gå ned ad Avenue Parmentier, drej til venstre ad Rue Lacharrière, og 'voilà', en dejlig lille park, altså selve 'squaren', med legepladsen centralt placeret i midten ved en meget fin pavillon. De nærmeste metrostationer hér, er 'Voltaire', 'Rue St-Maur' og 'Parmentier'.

Den omkringliggende lille bevoksning/park (?) kan også anbefales. På trods af, at man er tæt på en meget traffikeret 'avenue', er her altid dejlig roligt.

Udstyrret på legepladsen er i særklasse: Flere rutjebaner, klatrearrangementer, 'stænger', en hinkerude, vipper, små gyngeting, gode bænke til de voksne, OG vigtigst af alt, en lille super-karrusel!

Det er jo således, at især Betty er stor karrusel-fan. Det betyder, at vi har fået et indgående kendskab til de manger store (og ret dyre faktisk?) karruseller, Paris har at byde på (Saint-Paul, République, Abesses...). Denne, ganske vist noget mindre udgave, har den fordel at den er gratis og faktisk lige så sjov som de andre...

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post309