En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

'Verre Volé', del 3

MadPosted by Jens Vestergaard Jensen Tue, July 14, 2009 19:07:31

Ud over den fantastiske vinforretning i Rue Oberkampf, findes der endnu en 'Verre Volé´her i Paris.

Denne version ligger i nr 67 i Rue de Lancry i det 10. Arr. Og her er 'caven' udviddet med en 'bistrot-a-vin'. I praksis betyder det at der er åbent som 'cave' i almindelig butikstid og derudover er det muligt at indtage lette, eksemplariske retter til frokost/aften OG naturligvis indtage nogle af de gode vine til maden.

Maden er MEGET enkel (prøv at se billedet af 'køkenet'?) men RIGTIG god! 'Charcutterie', rillettes, salater,'caillettes', boudin, andouillette, 'plats-du-jour', oste tærter... Ved sidste besøg fik jeg et stort 'creux' (charcutterie...) og dagens ret, rullet kalvebryst med bønner og piment.

Vinsortimentet er stort set identisk med det i butikken i Rue Oberkampf. Flaskerne står på hylderne, priserne er 'à l'emporter', regn med at det bliver lagt et lille beløb oven i prisen, når man drikker vinen på stedet.

'Verre Volé' her i Rue de Lancry har åbent ALLE dage, frokost/aften. Der er ikke mange pladser og stedet er uhyre populært. Bestil derfor i forvejen:

www.leverrevole.fr

Bare for at illustrere pladsforholdende så kig en ekstra gang på følgende billede. Det var såmænd min plads, sidst jeg var forbi, og jeg havde altså reserveret i forvejen! En klapstol fra kælderen lige ved døren ud til bagbutikken, udtræks-skærebrættet oven på de lille vand-køleskab, og så afsted!!!

  • Comments(2)//www.parisblog.dk/#post314