En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Le Bistrot Balard

MadPosted by Jens Vestergaard Jensen Tue, July 14, 2009 20:53:09

Paula's og min konstante søgen efter den bedste 'haché/tartare' i Paris, havde bragt os helt ned i bunden af det 15. Arr. Le Bistrot Balard (som også reklamerer med at de er café, brasserie, bar-a-vin...) ligger i nr 4, Place Balard, altså midt på den meget 'sympa' plads. Man er virkelig i udkantet af byen hér, roligt og provinsagtigt på en god måde.

Vi kom til restauranten ved halv-ettiden. Der blev hurtigt fyldt op, både inde og ude. Langt de fleste gæster var stamgæster, der var godt gang i de 'rosé-gallopins' og pastis-glassene blev hurtigt tømt. Menukortet er traditionelt: salater, rillettes, et par fiskeretter, 'confit', côte-de-boeuf, lammekoteletter, steak-tartare...

Vi blev betjent af 'le patron,' en superdytig og behagelig over-tjener. Selvom kortet ikke indeholdt en 'haché' var det ikke noget problem, at bestille sådan en til Paula (det burde det jo selvfølgelig heller ikke være, der figurerede jo en 'tartare' på kortet, men alligevel!). Begge retter var gode, serveret med håndskårne fritter og 'sauce heinz' (på Paula's forlangende, men, hvor jeg, jo som bekendt, også nyder den!). Regningen blev, inkl 1/1 Badoit og en 'café' på 37.40 Euro.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post317