En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Paris Métro, del 15

MetroPosted by Jens Vestergaard Jensen Thu, July 16, 2009 08:58:58

Den sidste (!?) lille spidsfindighed på metronettet, hér i Paris, er 'Funiculaire de Montmartre'.

'Funiculaire de Montmartre' ligger i det 18. Arr. Det drejer sig om en slags mellemting mellem en elevator, en metro og en svævebane. 'Funiculairen' forbinder 'Place st-Pierre' (nede) med Rue Cardinal Dubois (ope), og sparer de rejsende for en del (faktisk rigtig mange...) trappetrin, hvis man er i færd med at bestige 'Butte Montmartre' for at komme op til 'Basilique de Sacre-Coeur', og nyde udsigten syd over Paris.

Og her i sommerperioden er der RIGTIG mange mennesker der lige netop vælger at slå et smut forbi 'Sacre-Coeur'. Det betyder travlhed for 'funiculairen'. Heldigvis er begge 'linier' fuldt funktionsdygtige nu. Tidligere på året var der heftig aktivitet blandt R.A.T.P's folk på stedet, for at få gjort apparatet kampklart, inden sommerens heftige rykind af turister!

Jeg spurgte Paula om hun ville prøve en tur? Dét ville hun ikke: 'Hvorfor tager alle ed SLAP-SVANSE ikke bare trapperne?!'

Een tur med (op ELLER ned!) 'Funiculaire de Montmartre' koster det samme som en lang metrotur.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post318