En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Cirque d'Hiver

BørnevenligtPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Tue, February 17, 2009 18:28:16

Paula og jeg anbefaler på det varmeste Paris' gamle cirkus Cirque d'Hiver. Det er supertraditionelt pompøst cirkus med heste med hovedpynt, farlige dresserede tigre, trommeakkompagnerede 3-dobbelte saltomortaler, skrækkelige sexy kostumer, can can, klovne, jonglører og popcorn.

Sæsonen i den 150 år gamle cirkusbygning slutter allerede 1. marts, det er jo vintercirkus, men hvis I først kommer til Paris næste vinter skal I ikke være bekymrede, der vil helt sikkert ikke være ændret noget væsentligt. Og så skal I prøve at bestille plads hvor vi sad (og hvor billederne er taget fra), det er de næstbilligste i salen, men jeg mener vi sad perfekt, og så risikerede vi heller ikke at blive trukket ind i manegen af klovnene, det er jo sådan noget der giver børnene livslange traumer og klovnemareridt. Zone C, rang A, place 1 og 2.

www.cirquedhiver.com/bouglione.html

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post32