En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Paris-abstinenser, del 5

bla-blaPosted by Jens Vestergaard Jensen Fri, October 23, 2009 16:45:36

Hvis man går rundt med sved på panden, tårer i øjnene og ryster let på hænderne, er det måske et tegn på Pariser-abstinenser? Man kan jo nemt kome til at savne Paris, hér i efterårsvejret. Det vil jeg, i den følgende periode, forsøge at råde bod på, ved at bringe tips, ideer, opskrifter samt gode råd til ekskursioner, til den Paris-hungrende!

I ren desperation havde jeg, for at lede efter Paris-agtige oplevelser, taget turen til Århus. Og hér er der faktisk nogle muligheder for at lukke øjnene, nyde livet og drømme sig til byernes by!

Hvad med en 'café' , en 'demi' eller en 'Ricard' på Århus-klassikeren 'Café Englen' i Studsgade 3? Dernæst frokost på den forholdsvis nye restaurant/vinbar 'ET', altså ET som i det franske og! Kortet er klassikst, maden god og opskrifterne skrevet på væggene. Det sidste er ret praktisk?

Aftensmaden kan passende indtages på 'Restaurant Substans'. Denne restaurant drives af Louise og René, og er et af de absolut bedste spisesteder i Århus. I og for sig har 'Substans' måske ikke så meget at gøre med Paris, bortset fra, at en restaurant som denne OGSÅ ville have succes i Paris. Maden er snorlige, priserne yderst rimelige, stemningen dejlig uprætentiøs! 'Substans' ville være den ideelle restaurant, at invitere en pige, som hende på billedet ovenover, ud på. Desværre skal man til Paris, for at finde den ægte vare!

Aftenen kan passende afsluttes med en gåtur langs 'Seinen', nåhr nej: Åen...

  • Comments(1)//www.parisblog.dk/#post330