En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Status på Voila PARIS!

BøgerPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sat, April 30, 2011 11:09:32

Vores guide Voila PARIS! har fået en fin start. Vi havde en intens men dejlig dag på Mêlée forleden lørdag hvor vi holdt bogreception. Der kom ca. 200 mennesker forbi, så vi var glade for det gode vejr, der gjorde det muligt at drikke sin vin ude i solen. Så var der næsten plads til alle.

Bogen holder ikke kun fester, den har også fået sin egen facebookside, og jeg vil gerne opfordre jer alle til at blive venner med den, så får I lidt kort nyt om Paris i ny og næ, og kan holde øje med eventuelle anmeldelser og arrangementer.

Voila PARIS! er indtil videre anmeldt to steder, og begge anmeldelser er ovenud positive.

Køb Gastro her i april og få seks siders uddrag af bogen, en meget smuk collage af vores bedste billeder fra Paris og en begejstret anmeldelse af Jesper Uhrup Jensen.

På spiseliv.dk har Mia Rudolf anmeldt bogen, også en anmeldelse vi er MEGET glade for. Hun starter: 'Endelig er det muligt at købe en ordentlig guide til byernes by, Paris.' Læs videre her:

http://www.spiseliv.dk/artikel/autumn-in-paris-hele-aaret

Vi håber I også er glade for jeres Voila PARIS! Og hvis I ikke har den og godt kunne tænke jer den, så koster den 200 kroner og kan købes i de fleste store boghandlere, på Mêlée og hos mig.

Kommentarer og konstruktiv kritik modtages med største interesse! Her på bloggen eller på mail.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post351