En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Til show med de onde og rige

ModePosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Wed, July 20, 2011 22:10:47

Som sagt blev jeg inviteret til show hos Stéphane Rolland, Paris' yngste Haute Couture designer, som jeg har haft fornøjelsen af at interviewe for et par år siden. Deraf den eftertragtede invitation.

Dengang var jeg nærmest modejournalist, nu er jeg nærmest økologisk landmand, men det betyder ikke at jeg sætter mindre pris på skrædderi og mode på allerhøjeste plan. Således bevægede jeg mig i juni langsomt igennem rækkerne i marken i hullet malertøj, med rumpen i vejret og lugede, mens jeg glædede mig til showet i Paris den 5. juli. Mit liv stritter på en sjov måde.

Jeg strittede også lidt ud blandt de andre tilskuere i Palais de Chaillot. Det var måske ikke meget synligt, men jeg tror jeg var den eneste dansker og jeg er også ret sikker på at jeg var den eneste landmand.

Her kan I se nogle af mine medtilskuere. Haute Couture-kunder er en snæver kreds af hovedrige og/eller adelige kvinder og pop- og filmstjerner. De første ser lidt onde ud, lissom vi kender det fra film hvor de rige er de onde. Stjernerne stiller til gengæld op til utallige fotograferinger med deres sødeste smil. Stylisterne er også tit værd at se nærmere på.

Rollands kjoler kan du se nærmere på i næste blogindlæg.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post358