En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Les Caves Augé

VinPosted by Jens Vestergaard Jensen Mon, February 23, 2009 23:31:21

Denne monstrøse vinbutik ligger på Boulevard Haussmann 116 i det 8. Arr. Den aktuelle ejer er den nærmest legendariske Marc Sibard. M Sibard har en fortid som sommelier på flere af Frankrigs toprestauranter.

Nu kæmper han et stort slag for udbredelsen af rene vine, 'Vin-Nature'. Sibard er på forsiden af 'Le Monde' blevet kaldt både vinrebel og militant, og han er meget markant i den aktuelle vindebat i Frankrig.

Augé er en rigtig god eksponent for disse vine i Paris: Den klassiske 'Old-School' facade dækker over et fantastisk udvalg af vine. Ud over et nærmest komplet udvalg af toneangivende 'Nature-producenter' er der alle de traditionelle, store sager, også i magnum-flasker. Hvis man drikker anden vin end fransk er Augé også stedet at besøge. Spiritusudvalget er et kapitel for sig; Clavados og Armagnac i læssevis af årgange!

Det giver faktisk ikke mening at nævne de producenter der er repræsenteret i 'Les Caves Augé's' sortiment. Spørg efter det du ikke kan finde, der er også ældre årgange i kælderen...

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post41