En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Citroën GS/GSA

BilerPosted by Jens Vestergaard Jensen Thu, February 26, 2009 17:54:57

Denne klassiske Citroën-model holdt nonchelant parkeret på Boulevard Voltaire i det 11. Arr. En sølvgrå Berline 'GS Pallas', årgang 1976, i meget fin 'État Original'. Ikke noget liebhaveri her med et over-restaureret køretøj!

Med lanceringen af GS'eren i 1970 svarede Citroën omsider deres konkurrenter igen med denne populære mellemklassebil. I mange år havde citroenister ikke kunne købe biler af denne størrelse idet der simpelt hen ikke eksisterede nogen mulighed mellem 2CV/Ami- niveauet og op til de meget luksuriøse ID/DS'ere.

Jeg havde faktisk min debut som Citroën-pilot i en 'GSA Break'. Det var Mikkels første bil som han generøst lånte ud. På trods af visse problemer med el-systemerne var det en sand fornøjelse at køre den. Skal jeg fremhæve en detalje ved disse biler må det være det for GS/GSA'en det så karakteristiske speedometer: Det er en rund kugle med tal på der drejer rundt med uret ved acceleration, en streg foran på kabinettet hjælper med at aflæse den aktuelle fart.

  • Comments(0)//www.parisblog.dk/#post46