En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Librairie Gourmande

BøgerPosted by Jens Vestergaard Jensen Tue, March 24, 2009 21:39:18

Librairie Gourmande i nr 92/96 Rue Montmartre i det 2. Arr, er den absolut førende adresse i Paris indenfor mad/vin-bøger. I forretningen sælges der ikke bare de helt nyeste udgivelser indenfor feltet. Også ældre, gamle samt virkelige antikvariske rariteter forefindes på hylderne. Hvad med en original første-udgave af Edourd Nignons 'L'Héptameron des Gourmets? Jeg turde ikke engang spørge om prisen...

Der er også mulighed for at købe alskens magasiner. Foruden de kendte som RVF, Thuriès-Magazine og Étoile, er der virkelige fagblade: Chéf, Apicius, Rouge & Blanc...

Librairie Gourmande holder lukket søndage, åbent ugens andre dage fra 11.00 - 19.00. Se mere:

www.librairiegourmande.fr

Det er forretningen, hvor (os) mad/vin-nørder kommer valfardene til fra hele verden. Japanske kokkeelever, amerikanske 'Chefs' (som MED garanti er på et dyrt ophold på 'Cordon-Bleu'), volontørerer fra de parisiske toprestauranter, mad/vin-skribenter, journalister...

Librarie Gourmande havde tidligere til huse i Rue Dante i det 5. Arr. På grund af pladsmangel flyttede de nordpå for nogle år siden.

Jeg ved ikke om det er mig; men jeg syntes bedre om forretningen før. Jeg har købt rigtig mange bøger i den 'gamle', og ikke een eneste på den nye adresse! Blandt personalet/indehaverne er der desuden sket et generationsskift? I Rue Dante var der et par ældre 'Mesdames', som var nogle virkelige kapaciteter...

Det kan selvfølgelig også hænge sammen med at en meget stor del af de kogebøger der udkomer for tiden er FULDSTÆNDIG ens! Skåret over den samme molekylære læst, close-ups af 'flade' retter godt garneret med vilde(!) planter, detaljebilleder af gigantiske kokkebrigader i færd med hver deres minutiøse opgave (hvorfor er det forresten i denne her slags bøger, at man ALTID ser 'Chéf' ved sit skrivebord?). Derudover er det for mig et problem at man ikke kan se på maden, hvor i verden den pågældende restaurant ligger?!

Men Librairie Gourmande har ALT, så butikken kan anbefales. Om ikke andet så for at more sig over med-kundernes stigende strøm af begejstrede udbrud for hvert sideskift i en af de mange molekylære bibler.

  • Comments(1)//www.parisblog.dk/#post82