En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Efter branden

NaturOprettet af Ane Rørdam Hoffmeyer fre, april 03, 2009 22:03:29

Oh skræk. Oh ve. Deyrolle, en af mine absolut yndlingsforretninger i Paris er brændt. Ja det er godt nok en gammel nyhed, for det var 1. februar sidste år, men det er forfærdeligt alligevel. Deyrolle er en naturhistorisk forretning der sælger udstoppede dyr, fossiler, insekter på nåle, pressede planter og udstyr til at preservere dyr og planter selv. Den er grundlagt i 1831 og ligger i den mondæne Rue du Bac i det 7. arr.

Hele samlingen samt det fornemme enterieur med skuffedarier, glasskabe og montrer gik op i røg eller blev beskadiget, men ved indflydelsesrige venners hjælp er den museumsagtige forretning nu genopstået stort set som den så ud før. Dyrene er nye, eller det vil sige mange af dem er gamle, doneret af skoler, antikvitetshandlere, samlere m.m. Har du en udstoppet pelikan du ikke har plads til længere, vil Deyrolle rigtig gerne se på den.

Men hør nu her: Det er forbudt at tage til Paris uden at gå i Deyrolle og se den skrækkelig smukke fotoudstilling, der viser hvordan branden efterlod forretningen!

Jeg fik desværre ikke lov at tage billeder der kunne bevise det, men tro mig: Det er de smukkeste forkullede udstoppede dyr du nogensinde kommer til at se. Peter Greenaway, if You read this, You must see this exhibition: Deyrolle, 46 Rue du Bac, 75007 Paris!!

www.deyrolle.fr

  • Kommentarer(2)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af anne-sofie søn, april 05, 2009 20:27:05

Nøj, tænk at døde dyr kan være så pæne ...

Oprettet af Lise søn, april 05, 2009 10:50:06

Pis, ustillingen med de udbrændte billeder slutter 6. maj, men man kas se et snackpreiew af billederne her:

http://www.martindorgeval.com/Photographs/3/DEYROLLE%2C+2008