En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Rue Lepic, altså kun det første, RIGTIGE stykke!

Gader, parker, pladser...Posted by Jens Vestergaard Jensen Thu, July 02, 2009 22:26:52

Tag metro-linie 2 og stå af på 'Blanche'. Gå op ad trapperne fra metroen og vend blikket opad, mod 'Montmartre'. Rue Lepic, i det 18. Arr., nu begynder turen, de lige numre er på højre side, de ulige, på venstre:

Nr 4: 'Au Jardin Lepic'. Den bedste grøntsagsforretning i gaden. Sæsonvarer, specialiteter, tørret frugt og generelt MEGET høj kvalitet. I øjebliket kirsebær, abrikoser, ferskner og meloner, sommersalater.

Nr 9: 'Boutique Moulin Rouge'. Her kan man købe 'merchandise', billetter og andet tingel/tangel der har med 'møllen' at gøre!

Nr 12: 'LUX BAR'. STEDÉT at indtage en 'café' i gaden...

Nr 11-13: 'Lintox'. Det må være een af de mest velassorterede butikker for underbukser til mænd?! Mangler du en mat-lilla G-streng eller en lyseblå frotté-udgave (med snabel dér, hvor kalorius burde være!), behøver du ikke lede mere, 'Lintox' er lagerførende!

Nr 14: 'Au Pain Rustique'. En rigtig, håndværksbager, gode baguettes og 'campagnes'. Måske er croissanterne bedre overfor?

Nr 18: 'Boucherie des Gourmets'. Lille slagter med rigtigr godt kalve/svine-kød. Også godt fjerkræ.

Nr 20b: 'La Fromagerie Lepic'. Stor og meget velassorteret osteforretning. Ejerne er et ungt par, der er meget interesserede i deres 'métier'. Jeg købte en rigtig god 'Morbier Fermier' ved sidste besøg.

Nr 20a: 'Charcutterie Langlois'. I denne forretning er det nærmest som om tiden er gået i stå (altså ment på den gode måde!). Alle produkter er selvsagt 'maison': rødbedesalat, selleri-'rémoulade', 'taboulé', 'salade de musseau'.....

Nr 23: 'Aux Vrais Produits d'Auvergne'. Lille butik, propfylt (og udelukkende) med varer fra Auvergne.

Nr 28b: 'Épicerie du Terroir'. Her kan man stort set få ALT, og det af bedste kvalitet. Nougat fra Montellimar, oliven/+olier fra Nice, sæber, småkager med (masser af) smør fra Bretagne...

Nr 28a: 'Les Petits Mitrons'. Dette er stedet at gå hen, hvis du vil forkæle dig selv, eller dine gæster, med en frugt-tærte 'comme l'autrefois'. Det er simpelt hen topklasse... Men glem ikke de salte varianter, de er også utrolig gode!

Nr 29: 'Bala Diffusion'. Gadens isenkræmmer. Jeg tror de har alt, hvad hjertet begærer?

Nr 30: 'Boucherie Roger'. Den største slagter i gaden. En rigtig herre-slagter, med eksemplariske 'Côte-de-Boeufs' og 'onglets' i stride strømme!

Nr 31: 'Lheritiers'. En efterhånden, sjælden kaffe/the-butik, med eget risteri. Derudover sælges der kopper, kander samt diverse udstyr til kaffe/the-brygning.

Nr 34: 'Pepone'. En stor fiskeforretning, med klassisk sortiment. Om vinteren er de meget stærke i muslinger (flere varianter), havsnegle og østers.

Der er godt og vel 300 meter op ad bakken. Ganske vist fortsætter Rue Lepic til venstre, opad, men det er som om, at gaden ændrer karakter, butikkerne bliver mindre kvalitetsbevidste og at der i det hele taget bliver flere og flere værtshuse. Og med værtshuse MENER jeg værtshuse, ikke lokale caféer/brasserier, med pub'er og den slags, der reklamerer med 'appi-our'!

Nej, den RIGTIGE Rue Lepic, er det første stykke, opad fra 'Place Blanche'.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.