En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Paris-abstinenser, del 5

bla-blaPosted by Jens Vestergaard Jensen Fri, October 23, 2009 16:45:36

Hvis man går rundt med sved på panden, tårer i øjnene og ryster let på hænderne, er det måske et tegn på Pariser-abstinenser? Man kan jo nemt kome til at savne Paris, hér i efterårsvejret. Det vil jeg, i den følgende periode, forsøge at råde bod på, ved at bringe tips, ideer, opskrifter samt gode råd til ekskursioner, til den Paris-hungrende!

I ren desperation havde jeg, for at lede efter Paris-agtige oplevelser, taget turen til Århus. Og hér er der faktisk nogle muligheder for at lukke øjnene, nyde livet og drømme sig til byernes by!

Hvad med en 'café' , en 'demi' eller en 'Ricard' på Århus-klassikeren 'Café Englen' i Studsgade 3? Dernæst frokost på den forholdsvis nye restaurant/vinbar 'ET', altså ET som i det franske og! Kortet er klassikst, maden god og opskrifterne skrevet på væggene. Det sidste er ret praktisk?

Aftensmaden kan passende indtages på 'Restaurant Substans'. Denne restaurant drives af Louise og René, og er et af de absolut bedste spisesteder i Århus. I og for sig har 'Substans' måske ikke så meget at gøre med Paris, bortset fra, at en restaurant som denne OGSÅ ville have succes i Paris. Maden er snorlige, priserne yderst rimelige, stemningen dejlig uprætentiøs! 'Substans' ville være den ideelle restaurant, at invitere en pige, som hende på billedet ovenover, ud på. Desværre skal man til Paris, for at finde den ægte vare!

Aftenen kan passende afsluttes med en gåtur langs 'Seinen', nåhr nej: Åen...

  • Comments(1)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Anders Mon, October 26, 2009 20:50:52

Som trofast læser af eventyret i Paris og bosiddende i Århus, må jeg kommentere dette perleindlæg:

'Et' er ganske rigtigt god fransk mad i Århus. Har lagt vejen forbi for ikke alt for lang tid siden og kan kun anbefale stedet. Skulle jeg pege på brasserie-stedET i byernes by Århus, må det dog blive 'Klassisk bistro og vinbar" i Jægergårdsgade. Maden er formidabel og vinen ditto. Hertil kommer, at lokalerne er en hel del mere stemningsfulde end fx det let kliniske interiør på 'et'. Så læg vejen forbi her næste gang (Malling og Schmidt huserer også i dette herlige område af byen).

Og din kommentar til Substans kan jeg kun bifalde. Substans har nemlig slået sig op på et koncept, der holder. Én menu med 6 retter (som jeg husker det), der kan plukkes fra - eller man kan tage hele dynen. Og det til meget rimelige priser. Tager man den faste menu om onsdagen for 400,- med vin snakker vi ren foræring. Det gode ved den slags steder er, at menukortet aldrig har svipsere eller tvivlsomme råvarer. Réne ved, hvad han skal lave, og de retter kan han til fingerspidserne. Ikke ulig et hedenganget københavnsk spisested ved navn Luns.

Ser frem til bogen - og tak for en god blog.

Anders - www.spisordentligt.blogspot.com