En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Mænd med skæg, hammer og mejsel 3

KunstPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Tue, February 22, 2011 23:47:59

Efter at have besøgt Bourdelle og Zadkine var det pludselig lidt slapt at vi aldrig havde set Atelier Brancusi ved Pompidou centeret. Så vi tog en taxa fra Zadkine til Brancusi, hvor der også var fri entré. Constantin Brancusi (1876-1957) var billedhugger og havde sit atelier lige om hjørnet fra Bourdelle. Året før han døde overlod han sit atelier med hele dets indhold til den franske stat, på den betingelse at Musée national d'art moderne rekonstruerede atelieret til udstilling.

Så i denne lille moderne bygning kan man gå rundt om Brancusis atelier, hvor ydervæggene er blevet til glas, men alt ellers står og hænger som den dag han døde. Skulpturer, forstudier, møbler, værktøj, brændeovn og Brancusis gamle rustne golfkøller.

Jeg ville hellere se det hele i Impasse Ronsin i det 15., men med risikoen for at jeg ville vælte en uerstattelig gipssøjle er det fair nok at de bygger et hus udenom atelieret til gæsterne. Det er dog kedeligt anderledes end den oprindelige tilgang og indgang til atelieret, hvor man ville få lidt med af det levede liv og hundrede års hverdag i en sidegade til en sidegade.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.