En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

En blog om mad, mode, m.m. i Paris.

Endnu en fantastisk restaurant i det 11.

MadPosted by Ane Rørdam Hoffmeyer Thu, July 28, 2011 08:58:09

Som om man ikke allerede kunne vælge og vrage mellem enestående spisesteder i det 11. arr. er der nu kommet endnu en perle til, Septime i Rue de Charonne.

Det er chefen Bertrand Grebault, der har en stjernespækket fortid på Arpège, hos Robuchon og som chef på Agapé, der her har åbnet en nede-på-jorden restaurant i smukke smårustikke lokaler.

Vi spiste en længere menu med masser af mindre retter spækket med sæson, smag og temperament. Her ses babyporrer med sauce gribiche og gratinerede knivmuslinger.

Vinene er fortrinsvis nature og vi drak (bl.a.) en kuriøs flaske fra Serbien, produceret af et fransk ægtepar, der har en vingård der.

Sikken en herlig aften. God stemning, vildt flinke tjenere, rigtig god mad og vin.

Septime, 80 Rue de Charonne, 0033 1 43 67 38 29.

Bestil bord, men vær opmærksom på at Paris nu går ind i sin sløveste periode, sommerferien, hvor pariserne forlader byen og forretninger og restauranter holder lukket i ugevis. Måske også Septime...?

  • Comments(3)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, August 07, 2011 21:55:52

Jeg er ked af at I gik forgæves, ens tid er jo dyrebar når man endelig er kommet til Paris. Man burde skrive en guide til Paris i august. Det bliver bare ikke mig der gør det, for jeg plejer også at undgå Paris i august, så jeg aner ikke hvad der er lukket og åbent...

Posted by Ane Rørdam Hoffmeyer Sun, August 07, 2011 21:55:48

Jeg er ked af at I gik forgæves, ens tid er jo dyrebar når man endelig er kommet til Paris. Man burde skrive en guide til Paris i august. Det bliver bare ikke mig der gør det, for jeg plejer også at undgå Paris i august, så jeg aner ikke hvad der er lukket og åbent...

Posted by Andrea Sun, August 07, 2011 08:55:46

Lige hjemkommet fra Paris,hvor Voila var en tro følgesvend. Gik dog desværre forgæves rigtig mange gange, idet meget netop var ferielukket. Selv det anbefalede marked i Rue Bretagne var delvist lukket ned. Så glad for at i nævner det her på bloggen. Næste gang springer vi August over.